Man kan dårligt fortænke regeringen i at træde vande, for de potentielle implikationer er så vidtfavnende, at resignationen er både indlysende og paralyserende. Danmarks mest påtrængende, men uudtalte spørgsmål lyder nemlig: Hvor sårbare er vi egentlig over for Trump-administrationens pression, hvis vi havner i en alvorlig situation, hvor Danmarks nationale interesser – for eksempel i forhold til rigsfællesskabet eller krigen i Ukraine – er i direkte modstrid med USA’s?
Den første Trump-administration veg bestemt ikke tilbage fra at lægge pres på sine allierede i fuld offentlighed, hvilket den danske regering erfarede under Huawei-problematikken og i forbindelse med kinesiske investeringer i Grønland. Omkostningerne ved at følge den amerikanske taktstok – et kuldsejlet partnerskab med Kina – var dog overskuelige og tilmed i pagt med den fremvoksende danske Kina-skepsis. Men denne gang truer malstrømmen fra den revitaliserede Maga-trumpisme med at trække os med ned i dybet, medmindre vi sætter skruen i vandet.
