Man kan dårligt fortænke regeringen i at træde vande, for de potentielle implikationer er så vidtfavnende, at resignationen er både indlysende og paralyserende. Danmarks mest påtrængende, men uudtalte spørgsmål lyder nemlig: Hvor sårbare er vi egentlig over for Trump-administrationens pression, hvis vi havner i en alvorlig situation, hvor Danmarks nationale interesser – for eksempel i forhold til rigsfællesskabet eller krigen i Ukraine – er i direkte modstrid med USA’s?
Den første Trump-administration veg bestemt ikke tilbage fra at lægge pres på sine allierede i fuld offentlighed, hvilket den danske regering erfarede under Huawei-problematikken og i forbindelse med kinesiske investeringer i Grønland. Omkostningerne ved at følge den amerikanske taktstok – et kuldsejlet partnerskab med Kina – var dog overskuelige og tilmed i pagt med den fremvoksende danske Kina-skepsis. Men denne gang truer malstrømmen fra den revitaliserede Maga-trumpisme med at trække os med ned i dybet, medmindre vi sætter skruen i vandet.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.



