Foran publikum står en kvinde. Nøgen. Sårbar. Stærk. Ikke for at chokere. Ikke for at provokere. Men fordi hun vil gøre en forskel. Fordi hun vil vise, at vi alle har ret til at være i verden – præcis som vi er.
Hun hedder Regina. Hun er en af flere modeller i arrangementet Pærfekt Croquis, hvor vi tegner kroppe i alle former og størrelser for at udfordre vores syn på kropsidealer. Som formand for Muskelsvindfonden har jeg været vært ved utallige af disse arrangementer på gymnasier, teaterscener og på Folkemødet, og her har jeg oplevet, hvordan Reginas og andre modellers nøgne kroppe bliver mødt med respekt og nysgerrighed. Publikum lytter, lærer, og flere af dem ser sig selv i et nyt lys. Men når skærmen kommer imellem os mennesker, er der stor risiko for, at respekten bliver til råben og nysgerrigheden til hån.
