Lars Igum Rasmussenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Lars Igum Rasmussenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Debatindlæg afSigne Andersen

Tidligere strategisk rådgiver

For fem år siden opsøgte jeg en psykiater, da jeg var i krise efter en voldsom sorg. Jeg bad om samtaler og støtte. Jeg fik afhængighedsskabende medicin – benzodiazepiner – uden behandlingsplan, uden opfølgning, uden advarsel.

Det har nok kostet staten tre millioner at svigte mig. Det sker igen og igen

Lyt til artiklen

En kold januarmorgen sidder jeg ved køkkenbordet med to årsopgørelser foran mig. Papirerne knitrer under mine hænder. På den ene står mit indkomsttal for 2022: 619.036 kroner. På den anden står tallet for 2023: 177.377 kroner.

Forskellen imellem de to tal er afgrunden, jeg faldt igennem, dengang jeg søgte hjælp i psykiatrien. Forskellen er prisen på en fatal behandling.

Lars Igum Rasmussenhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her