For nylig så jeg en dokumentar, som stadig rumsterer i mig. Den handlede om unge danske kvinder, der rejser til Alanya i Tyrkiet – ikke kun for sol og fest, men fordi de dér møder mænd, der får dem til at føle sig set, begæret og værdsat.
Det slog mig hårdt: Mange unge kvinder føler sig ikke begæret i Danmark. De oplever danske mænd som nogle ’tørre kiks’ – følelsesmæssigt lukkede, ufølsomme og uinteresserede i kontakt. ’Prinsesse i Alanya’, som dokummentaren hedder, satte ord og billeder på noget, jeg længe har fornemmet: at mange kvinder, uanset baggrund, føler sig ladt i stikken i vores moderne, velorganiserede, men følelsesmæssigt kolde samfund.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
