For nylig så jeg en dokumentar, som stadig rumsterer i mig. Den handlede om unge danske kvinder, der rejser til Alanya i Tyrkiet – ikke kun for sol og fest, men fordi de dér møder mænd, der får dem til at føle sig set, begæret og værdsat.

Det slog mig hårdt: Mange unge kvinder føler sig ikke begæret i Danmark. De oplever danske mænd som nogle ’tørre kiks’ – følelsesmæssigt lukkede, ufølsomme og uinteresserede i kontakt. ’Prinsesse i Alanya’, som dokummentaren hedder, satte ord og billeder på noget, jeg længe har fornemmet: at mange kvinder, uanset baggrund, føler sig ladt i stikken i vores moderne, velorganiserede, men følelsesmæssigt kolde samfund.