Min ni åryngre bror går i gymnasiet med et næsten kronisk tilbagelænet udtryk. For nylig blev han beskyldt af sin lærer for at bruge AI i en stil, han havde skrevet hvert eneste ord af selv. Det er ikke første gang, det sker. Sætter hans mere flakkende, mindre stræbsomme elevfigur ild til lærernes vagtsomhed over for AI?
Selv gik jeg i gymnasiet før chatbotternes tid og var da også begunstiget af et Flittig-Liset ansigt og, med forlov, nok en mere stabil faglig motivation end min bror. Så måske AI-pilen sjældent havde peget på en som mig. Mere bekymret bliver jeg dog for dem, der ikke udstråler overskud – eller privilegier. Bliver ressourcestærke elever generelt mødt med en høj grad af tillid, mens andre, der måske netop behøver lærerens opmuntring og tiltro, oplever langt flere uretmæssige anklager? Og hvad gør mistænkeliggørelsen i så fald ved dem?
