Et nyt skoleår er i gang – for nogle forældre det første af slagsen. Det er mødet med en ny rolle, med en masse nye mennesker og med et nyt ’arbejde’; arbejdet med at engagere sig både fagligt og socialt i dit barns skoleliv. For de mere erfarne skoleforældre betyder årets skolestart, at pausen fra det arbejde nu desværre er forbi.
Jeg skriver ’desværre’, fordi jeg har aldrig mødt en forælder, der glæder sig til endnu et skoleår – hverken i mit eget liv eller i min forskning i skole-hjem-samarbejdet. Tværtimod. Rollen som skoleforælder er ambivalent. For selv om alle forældre ønsker at hjælpe deres barn så godt som muligt igennem skolegangen, og mange også godt kan lide at være aktive deltagere i skolen, så er alt det, der skal ske i løbet af skoleåret netop også et arbejde. Det kræver både tid og overskud at udfylde rollen som engageret skoleforælder, der tjekker Aula, hjælper til med læring og lektier og tager del i sociale aktiviteter. Mere tid end nogensinde. For i løbet af de seneste 25 år har skole-hjem-samarbejdet vokset sig større – og forældreopgaverne har grebet om sig.
