Allehelgen er over os. En dag og aften, hvor vi tænder lys for dem, vi har mistet – ikke for at dyrke mørket, men for at minde os selv om lyset. Om livets skrøbelighed og kærlighedens vedvarende kraft. Det har intet med halloween at gøre, som med sine græskar og genfærd dyrker det makabre.
Allehelgen er derimod en stille opfordring til eftertanke. I kirker landet over vil navne på dem, der er døde i det forgangne år, blive læst op. Og i det øjeblik, hvor vi lytter, mærker vi, at sorgen ikke blot er en følelse – den er en påmindelse om, at hvert liv har betydning.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
