Debatindlæg afKatrine Frøkjær Baunvig

Lektor og ph.d

Vi taler om skilsmissefamilierne og de sammenbragte familier som et moderne fænomen. Men faktisk er afvigelserne fra kernefamilien meget udbredte historisk. Det varmer mig at tænke på ved juletid.

Jeg giver afkald på at se mine børn pakke mine gaver op

Lyt til artiklen

Julen er hjerternes fest; børnenes fest; barnefædre og -mødres fest. Ikke bonus-, pap- eller stedfamiliens fest.

Derfor er den også så ømtålelig en affære. Det er den i alle tilfælde for mig, fordi hovedparten af mine børn ikke tilhører min husstand alene. Hver anden jul er derfor funklende, grøn, rød, hvid og meningsfuld. Tilsvarende er den anden halvdel gråmeleret, mat og betydningsudhulet. I år er et af de magre år. Et af de ulige år, hvor mandelgaven er et Skovbevis eller en portvin, og hvor turen om træet føles fjollet; »Se, børnlil’, nu går det godt, I forstår at trave« ligger altid så underligt på tungen, når kredsen ikke tæller mine små.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her