Med forslaget om at udtræde af statsborgerskabskonventionen for at kunne fratage flere danskere deres statsborgerskab, giver Venstre den udlændingepolitiske strammerskrue endnu et solidt vrid. De ledsagende kommentarer om, at konventionerne beskytter de forkerte, overser fuldkomment, at konventionerne er til for at beskytte alle, også dem flertallet ikke kan lide. At rettigheder ikke er noget, man gør sig fortjent til, men basale krav til, hvordan staten må behandle sine borgere.
Siden den daværende VK-regering i 2002 muliggjorde fradømmelse af statsborgerskab, hvor dette er opnået ved svig, er de omstændigheder, der kan føre til at danske borgere fradømmes deres rettigheder, blevet udvidet flere gange. Først til at omfatte landsforræderi og terrorisme, og siden også til bandekriminalitet. I 2022 fik udlændinge- og integrationsministeren beføjelse til administrativt at fratage statsborgerskab, dvs. at de helt grundlæggende borgerrettigheder, der stadig i dette århundrede har været umistelige, nu kan fratages ved en bureaukratisk beslutning og meddeles via e-boks.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

