I dag bruger vi alt for ofte lærervikarer som lappeløsninger. De bliver sendt ind med kort varsel, stort ansvar og få redskaber. De skal skabe ro, relationer og læring fra første minut uden at være en del af et team, uden pædagogisk eller didaktisk faglighed og ofte uden nogen, der har deres ryg, hvis det bliver hårdt.
Det er ikke rimeligt for vikaren. Og det er ikke godt nok for børnene. Og vigtigst af alt svarer det til at skyde os selv i foden, når vi i virkeligheden står med en oplagt mulighed for at vise lærervikarerne, hvor spændende og meningsfuldt det kan være at arbejde som lærer.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


