Meget af det, der i dag viser sig som uro og mistrivsel i skolen, har sine rødder i de år, der går forud for barnets første skoledag. Debatten kredser ofte om klasseledelse, disciplin og lærerautoritet, men langt sjældnere om den sammenhæng i barndommen, som gør undervisning mulig.
Hvis de første leveår er præget af for få stabile voksne, svag struktur og brudte relationer, er det ikke mærkeligt, at læreren senere står med børn, der ikke har erfaret, at voksne skaber trygge rammer. I det omfang det i barnets første år ikke lykkes at tilgodese dets medfødte behov for tilknytning, forudsigelighed og meningsfuld kontakt, overlades skolen til at løse problemer, den ikke selv har skabt.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
