Klokken er 00.53. Jeg sidder foran computeren, ude af stand til at sove. Tankerne kværner om verdenssituationen og det forestående valg 24. marts. Det er emner, der rører os alle, og som definerer vores fælles fremtid.
Min historie startede i begyndelsen af 90’erne, da jeg flygtede fra det nuværende Somaliland. Jeg kom til Danmark som en ung mand, helt alene. Jeg søgte asyl i et smukt land, jeg intet kendskab havde til. Jeg var i en ekstremt sårbar situation; drevet på flugt af frygt og konflikt, ankommet til et fremmed sted uden at kende en eneste sjæl. Selv om der er gået 33 år, sidder følelsen af usikkerhed og frygt fra den dag stadig i mig.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

