Jeg er oprigtigt bekymret. Ikke kun for dansk landbrug. Ikke kun for de familier, der i generationer har levet af at dyrke jorden og passe dyrene. Men for den måde, vi er begyndt at tale til hinanden på i Danmark.
De seneste måneder er der opstået en råhed i samtalen, som burde få alle alarmklokker til at ringe. En stadig dybere kløft mellem land og by er opstået – mellem dem, der lever tæt på landbruget, og dem, der betragter det udefra.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
