Jeg hedder Mads, jeg er 23 år gammel og har, siden jeg gik ud af gymnasiet tilbage i 2008, arbejdet som lærervikar og pædagogmedhjælper. Slet og ret af den årsag, at jeg finder arbejdet med børn både fantastisk inspirerende, men så sandelig også yderst vigtigt. Vi skal værne om børnene.
Børnene skal have det fremragende, for de fortjener at have det sjovt, inden de bliver voksne. De skal konstant have nærvær og omsorg fra alle os, der vælger dette fag af ønsket om selv samme ting. Det får de, og sådan skal det bare være. Jeg elsker at komme børn ved, og de elsker at komme mig ved – og blot ved denne talemåde kunne nogens beskidte tanker henledes mod, hvilke ulækre ting jeg ellers kunne finde på at gøre, hvis jeg var alene med Emil(ie). Det må jeg så i mellemtiden leve med. Jeg ser det som et privilegium at kunne sidde med et helt slæng af unger på skødet i en sofa (jo flere jo bedre), tegne og fortælle og bruge en god bog som et værktøj til at stimulere børnene sprogligt.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

