Regeringen har med sin vækstplan lagt en række gode takter for, hvordan danske virksomheder får bedre konkurrencevilkår de kommende år. Desværre har regeringen også valgt at sænke selskabsskatten. Formentlig i et misforstået bud på, hvad der er virksomhedernes reelle udfordringer. Der er mindst fem gode grunde til, at det ikke giver mening for en S-R-SF-regering at sænke selskabsskatten. LÆS OGSÅVenstre stiller fire hovedkrav til vækstplanen For det første er der ingen evidens for, at en lavere selskabsskat betyder, at der vil blive skabt flere arbejdspladser. Dette indrømmede indenrigs- og økonomiminister Vestager også nærmest selv på pressemødet, da planen blev lanceret. For det andet vil en lettelse af selskabsskatten alene betyde noget for de virksomheder, som i dag kører med overskud. Virksomheder, der derfor må forventes at have en relativt sund forretning. En sænkelse af selskabsskatten hjælper imidlertid ikke de virksomheder, som kører med underskud, eller som de senere år har foretaget store investeringer i f.eks. arbejdspladser. Tværtimod kan det ligefrem være, at en selskabsskattelettelse gør det mindre attraktivt at foretage investeringer i virksomheden, fordi den skattebetaling, man kunne få fradrag i, nu bliver endnu mindre. LÆS OGSÅEnhedslisten kommer til Corydon med syv ultimative krav De, der får mest ud af regeringens selskabsskattelettelse, er de store, veletablerede og veldrevne virksomheder, der kan udbetale mere til deres aktionærer. Hvorimod de små og mellemstore virksomheder, som Danmark for alvor lever af og skal leve af i fremtiden, ikke bliver hjulpet. For det tredje tipper balancen i velfærdssamfundet, når der skæres på efterløn, dagpenge, kontanthjælp og SU ud fra en devise om, at alle må bidrage til at få Danmark ud af krisen, samtidig med at der gives store skattelettelser til de mest velbeslåede i erhvervslivet.

For hvad skal de største virksomheder bidrage med? De skal betale noget mindre i skat. Også ud fra ideen om en samfundskontrakt for et velfærdssamfund, hvor alle bidrager med høj skat til gengæld for god offentlig service, er skattenedsættelsen derfor absurd. For det fjerde finansieres selskabsskattenedsættelsen med lavere offentligt forbrug. Der kommer generelt flere ældre medborgere i Danmark, der har brug for service i hjemmepleje, på hospitaler og på plejehjem. Regeringen har ambition om heldagsskole og bedre normering i vuggestuer og børnehaver. Disse forventninger, som borgerne har til den offentlige sektor, skal nu honoreres for færre penge, fordi virksomhederne skal have et større overskud ud til aktionærerne. Det savner mening. For det femte er der rigtig mange andre og bedre måder at bruge milliarderne på end at sænke selskabsskatten, hvis det handler om at skabe job.
LÆS OGSÅRegeringens vækstplan får hug af SF's byrødder Det kunne f.eks. være et jobfradrag til virksomheder, der opretter flere arbejdspladser, det kunne være en sænkelse af personskatten for at øge efterspørgslen, eller det kunne være bedre muligheder for fremrykning af offentlige investeringer, der påviseligt giver arbejdspladser hurtigt - ikke mindst i byggeriet. Der er mindst fem gode grunde til ikke at sænke selskabsskatten, og jeg håber, at mit parti indser, at denne del af vækstplanen er helt galt afmarcheret. Og noget nær det sidste, Danmark har brug for, hvis det handler om at skabe arbejdspladser for helt almindelige mennesker. Og det bør det gøre for en regering, der har deltagelse af to partier, som historisk har haft tætte bånd til den danske fagbevægelse. Og som altid bør kæmpe for helt almindelige mennesker frem for de store drenge i erhvervslivet.