DR2 havde tirsdag aften premiere på programmet ’Blachman’, hvor værten Thomas Blachman og en gæst i seks programmer vil sætte samtidens kønsnormer og maskulinitet til diskussion ved hjælp af italesættelse og poesi. Programmet har fået vældig opmærksomhed, og indvendingerne mod konceptet har allerede været høje og talrige, blandt andet fra debattøren Anne Sophie Hermansen, som er blevet kontaktet med henblik på at stille sig til skue uden tøj på foran værten og gæsten. Og anmelderne, som var de første til at se programmet, har modtaget det lunkent.
Så hvem vil du helst gå i seng med? I sig selv er bestræbelsen, at poesien skal være frigørende, en sympatisk idé. Her må det så vise sig, om de kommende programmer formår at være poetiske og bliver personlige frem for private. Endnu mere forfriskende er ambitionen om at gentænke køn og maskulinitet. Men den kønspolitiske agenda trivialiseres ved at iscenesætte en velbjerget midaldrende mand tilbagelænet i den bløde sofa i et selverklæret opgør mod et »pikløst samfund«. Ved at sætte sig selv som voyeur, kommentator og dommer bliver udgangspunktet for kønsdiskussionen en kvinde som rekvisit for hovedpersonens associationer. Programmets selvoptagede fokus forvrider derfor let diskussionen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

