Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Økonomi. Det er økonomien, der dominerer samfundsdagsordnerne lige nu, og det er uretfærdigt, for der bliver lavet en masse vigtigt arbejde i andre ministerier end de økonomiske, forsikrer kulturminister Jelved (R).
Foto: JOACHIM ADRIAN (arkiv)

Økonomi. Det er økonomien, der dominerer samfundsdagsordnerne lige nu, og det er uretfærdigt, for der bliver lavet en masse vigtigt arbejde i andre ministerier end de økonomiske, forsikrer kulturminister Jelved (R).

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Økonomiseringen af samfundet er gået over gevind

Bestræbelserne på at veje og måle politiske beslutninger er stukket af med os.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når man står midt i omvæltningernes tid, kan det være svært at se, hvor alting vælter hen.

Men ifølge kulturminister Marianne Jelved vælter Danmark lige nu rundt i et paradigmeskifte, der er præget af topstyring og centralisering.

Det danske politiske system er kendt for beslutninger truffet og påvirket nedefra via lokalpolitikere, græsrødder og organisationer.

Men siden de økonomiske realiteter i 1970’erne vendte op og ned på både politikernes måde at angribe problemer på og embedsmændenes vej til løsningerne, er det langsomt gået den anden vej, siger Jelved, som mener, at udviklingen kulminerede med strukturreformerne i nullerne.

LÆS OGSÅ

»Da vi i begyndelsen af 70’erne for første gang fik underskud på det offentlige budget, skete der noget. Politikerne var nødt til at arbejde for at styrke den offentlige økonomi. Så opstod det, som jeg kalder at ’økonomisere’ samfundet. Jeg synes, det er gået over gevind. Altså. Jeg har selv været med til at skabe sunde budgetter. Og jeg kunne ikke drømme om at sige, at vi ikke skal have sunde budgetter. Det er helt nødvendigt«.

Men hvad er det så, der er gået over gevind?

»Problemet er måden, vi styrer på. Public management-segmentet. Hvor vi lægger økonomiske incitamenter ind lag på lag og mellemledere lag på lag, fordi der hele tiden er nogen, der skal se efter, at dem nedenunder gør det godt nok. Men det kan man lave om, og det er noget af det, som den her regering vil med sin tillidsreform og moderniseringen af den offentlige sektor«.

Er du bekymret over, hvor vi bevæger os hen med denne centralisering?

»Jeg bryder mig ikke om at gå og være bekymret. Jeg vil bare sige: Hvad er det for udfordringer, vi står overfor? Hvis man vil give folkeoplysningen en renæssance, er det jo, fordi der er nye udfordringer, som gør, at folkeoplysning giver mening. Ellers ender vi jo med en folkeoplysning i peddigrør. Det er jo ikke meningen«.

Vi er gået for vidt
Før sin udnævnelse i december tog Marianne Jelved initiativ til folkeoplysningsprojektet 'Kredsen’. Her er hun gået sammen med en række forskere og debattører for at formulere nogle bud på, hvordan der igen pustes liv i folkeoplysningen herhjemme.

Det er der kommet en bog ud af, og for nylig udnævnte ministeren 22. april til Folkeoplysningens Dag.

Men lad os lige foregribe spalternes gang en smule: For hvis nogen skulle være i tvivl, mener Marianne Jelved, der selv er tidligere lærer, at regeringen har gjort det rigtige i konflikten mellem Danmarks Lærerforening og KL.

Hun mener også, at denne uges atter omdiskuterede dagpengereform er helt rigtig. Den adresserer nemlig ifølge Jelved og de radikale, som var med til at vedtage den i 2010, nogle uhensigtsmæssigheder i danskernes adfærd.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men alligevel er ’økonomiseringen’ altså gået for vidt ifølge kulturministeren. Og det hænger især sammen med styring. Lærerkonflikten og dagpengene vender vi tilbage til om lidt.

Et af de kritikpunkter, som går igen mod regeringen og de radikale, er jo netop, at I er for optagede af økonomiske mål ...

»Jeg er bare helt uenig i det der. Efter min mening er der ikke nogen forskel på den opgave, vi løste i 1990’erne, og den, vi står over for i dag. Det handler om nøjagtig det samme. Så kan du sige, at instrumenterne i dag er anderledes end dengang. Ja, men det er jo, fordi vi løste nogle af problemerne. Der tog vi jo de første barske skridt med en dagpengereform«.



Men det er vel absurd at tale om nødvendighedens politik?

»Jo, i en vis forstand er det. Men alligevel gør jeg det også selv. For jeg har svært ved at se andre veje ud af eksempelvis den økonomiske politik. Det er i en eller anden forstand rigtig synd, at der er over 50.000 østeuropæere, som tager arbejde, danskerne ikke vil have. I mine øjne går det ikke. At vi har 800.000 på offentlige forsørgelse, og at de job, der er, bliver taget af østeuropæere, fordi danskerne ikke vil have dem. Det mener jeg er galt. Derfor er vi nødt til at lave om på systemet for at få en anden adfærd, og det var netop tanken med dagpengereformen«.

Det lyder som om, at du ser nogle ting i samfundet, som du mener, er problematiske. Men du mener ikke, at regeringen har ansvar for noget af det?

»Det er, fordi regeringen gør det rigtige. Den arbejder med en modernisering af den offentlige sektor, som bygger mere på tillid, og hvor du fjerner bureaukrati og kontrol«

Det ser ikke ud til, at vælgerne har den oplevelse?

Vi lægger økonomiske incitamenter ind lag på lag og mellemledere lag på lag, fordi der hele tiden er nogle, der skal se efter, at dem nedenunder gør det godt nok



»Nej, men det er, fordi ting tager tid. Vi har været i regering i godt halvandet år. Vi er i fuld gang med at implementere 2020-planen. Vi sidder som mindretalsregering, der skal forhandle sig igennem, hvilket også er regeringens ambition. Men det tager tid«.

Kritikken af de radikale er jo, at I har mistet højskolesjælen?

»Jeg synes, du sidder lige her over for højskolesjælen. Det er økonomien, som farver medierne i øjeblikket. Men den regering, der sidder nu, laver også de reformer, som burde have været lavet i nullerne, hvor Fogh lavede strukturreformer, som ikke i første omgang berører borgerne, og som der derfor ikke bliver lagt mærke til. I virkeligheden burde han have lavet økonomiske reformer. Det gør vi så nu. De påvirker folks hverdag her og nu og optager vælgerne og medierne. Derfor får du det billede, som er hamrende uretfærdigt. For hvis du kigger på alle de andre ministerier, som ikke optager medierne lige nu, så laver de rigtig meget godt arbejde, f.eks. Socialministeriets rehabiliteringsteams og vores egen opblødning af de stramninger i Tvindloven, som har gjort det vanskeligt at drive højskole«.



»Et andet eksempel er folkeskolen. Hvad er meningen med den? Det er, at børn skal trives og have det godt, for så lærer de bedre. Og vi skal have fornyet undervisningen ved at tage lokalsamfundet ind og lade skolen komme ud. Det er knassparkme nogle nye målsætninger. Og det er sådan nogle målsætninger, jeg kæmper for, igen skal komme til at præge vores samfund«. Lærerkonflikten

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I marts i en tale på Copenhagen Business School om folkeoplysning og civilsamfundets rolle sagde Marianne Jelved, at hun håbede, at lærerformand Anders Bondo ’ville vinde’ konflikten mod kommunerne. Men hvis ministeren ikke ønskede at skabe overskrifter med sin udtalelse, burde hun have været mere omhyggelig med sit valg af publikum. For i salen sad et sammenrend af danske medieledere, der havde svært ved at få udtalelsen til at rime på den konflikt, som KL på det tidspunkt havde med Danmarks Lærerforening. Jelved måtte ud i medierne og forklare sin udtalelse som ’satire’. Hånden på hjertet. Var det satire, Marianne?»Ja. Altså. Jeg har den der tendens til at komme med et eller andet, som jeg synes er en sjov bemærkning. Lidt ironisk … det giver den der intimitet, som nogle gange giver mere personlighed. Men det er et greb, som jeg er nødt til at lade være med at bruge nu, fordi det afsporede totalt diskussionen om det, som jeg i virkeligheden ville. Nemlig at tage udgangspunkt i, hvad det er for nogle ændringer, der skete reformmæssigt i i nullerne og i 10’erne. Og pege på, at en mindretalsregering, som den her, har gode muligheder for at ændre måden at gøre tingene på«.







LÆS OGSÅ Men lærerne og andre føler jo netop, at de kæmper mod centralisering og styring ...»Det er jo ikke regeringens kamp. Regeringen har lavet en økonomiaftale med KL sidste år. Den vælger KL at løse på en bestemt måde med at afskaffe arbejdstidsreglerne«. Men det står jo i vækstplanen, at det også skal ske på andre områder?»Ja. Men det er jo en del af fornyelsen også i den offentlige sektor. Hvis du skal give ledelsen et større råderum, er du også nødt til at have noget at give ledelsen at arbejde med«. Men du taler i bogen om, at man tømmer det lokale for det meningsfulde igennem centraliseringen. Er lærerkonflikten ikke netop et eksempel på det?»Nej, for du kan ikke tage en forhandlingssituation og gøre den til udtryk for, hvordan verden hænger sammen. Man kan ikke lave en skole, uden at lærerne er involverede, og man kommer ikke uden om, at de også har en ledelseskompetence. Der kommer en tid bagefter, hvor man skal implementere skolereformen«.











  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden