Tegning: Philip Ytournel

Tegning: Philip Ytournel

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Debattør: Akustikkens betydning er totalt overset i folkeskolen

Når de akustiske forhold ikke er i orden, opstår konflikter mellem eleverne.

Debatindlæg

Regeringen har fået tilslutning til sin folkeskolereform.

Ud over at styrke elevernes faglighed ved at øge timetallet har politikerne især haft fokus på at forbedre elevernes trivsel og mindske uroen i timerne.

Spørger vi børnene selv, så er netop støj et alvorligt problem i skolen. Senest har 67 procent af 1.250 elever til Danmarks Radios ungdomsprogram Ultra svaret, at der er for meget støj i klassen.

Fagbladet Folkeskolen omtaler en Megafon-undersøgelse udført for Egmontfonden, hvor folkeskoleelever er blevet spurgt om, hvad der betyder mest for deres lyst til at lære. Ud af 55 parametre peger eleverne på: Ro!

En undersøgelse fra Børnerådet viste sidste år, at halvdelen af alle skoleelever i Danmark oplever støj i løbet af skoledagen. Derfor er det godt, at vores landspolitikere vil gøre noget ved uroen.

Men der er et grundlæggende forhold, som der slet ikke er opmærksomhed på. Dårlig akustik i undervisningslokalerne fører usvigelig sikkert til støj og uro, mens god akustik stimulerer ro og elevernes evne til at koncentrere sig.

Akustikken er læringens ven eller fjende Numero Uno!

Men akustikkens betydning for folkeskolens resultater, og dermed for Danmarks fremtidige konkurrenceevne, er totalt overset.

Hvorfor er det mere sexet at tale om timetal, motion og klasserumsledelse end at tale om at gøre de fysiske rammer – skolerne – egnede til deres formål?

Omfattende forskning viser, at god akustik er afgørende for læring i skolen. Det gælder for alle børn og ikke mindst for de af eleverne, som ikke stortrives eller har behov for inklusion. Når de akustiske forhold ikke er i orden, opstår der konflikter imellem eleverne.

Hvorfor er det mere sexet at tale om timetal, motion og klasserumsledelse end at tale om at gøre skolerne egnede til deres formål

Enten fordi eleverne bliver uenige om, hvilken besked læreren har givet, eller når en elev har svært ved at koncentrere sig og begynder at genere sidemanden.

For nogle børn kan det ligefrem være smertefuldt at være tvunget til at opholde sig i et støjende klasserum. Måske er det netop især de børn, som folkeskolereformen gerne vil hjælpe?

Når der er uro i timen, så er det en almindelig opfattelse, at det er lærerens ansvar. Han eller hun må tage ledelse og sørge for ro. Men det kan være lettere sagt end gjort.

Hvis undervisningslokalet har hårde reflekterende overflader – lofter, vægge og gulve, så virker rummet som en forstærker af tale, stoleskramlen og anden baggrundsstøj.

For at overdøve de lyde, som lokalet ikke dæmper, så taler elever og lærere højere og højere, og lynhurtigt er lydniveauet i klassen på højde med det, man finder på en trafikeret hovedvej i myldretiden.

Dette reaktionsmønster er ikke underlagt vores bevidste vilje, men er dybt kodet i menneskets biologi, da vi altid stræber efter at kunne høre os selv og den, vi taler med. Reaktionsmønsteret kaldes Lombard-effekten efter den franske videnskabsmand, der opdagede og beskrev det tilbage i 1909.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Andre videnskabelige undersøgelser viser, at når der er støj, så lærer børn mindre, end de kunne have gjort. I lokaler med dårlig akustik når kun 50 procent af lærerens ord frem til de elever, der sidder efter tredje række i klasselokalet.

Når der er støj, bruger eleverne deres korttidshukommelse på at høre, hvad der bliver sagt – hvilket betyder, at der ikke er kapacitet tilbage til at analysere og huske det sagte. Og hvis man ikke kan huske, så kan man heller ikke lære.

Forbavsende mange børn hører dårligt, f.eks. når de er forkølede, og så stiger behovet for god akustik

Omvendt kan akustikken også være på elevernes og lærernes side. Kommer vi ind i et lokale, hvor der er god lyddæmpning, så ændrer vi per automatik adfærd. Vi sænker automatisk stemmen og undgår at skabe uro – som vi f.eks. gør det på biblioteket.

Derfor er det kun i lokaler, der sikrer ’bibliotekseffekten’, at de fysiske forudsætninger for, at læreren kan udføre god klasserumsledelse, er til stede.

Forbavsende mange børn hører dårligt, f.eks. når de er forkølede, og så stiger behovet for god akustik.

Børn, der har svært ved at koncentrere sig, f.eks. børn med Adhd, er særlig følsomme og kan ofte slet ikke holde ud at opholde sig i støjfyldte lokaler. De kan reagere voldsomt og uroskabende og vil have stor gavn af ’bibliotekseffekten’. Elever med andet modersmål end dansk har også sværere ved at lære, når der er for meget støj.

Derfor er akustikken læringens medspiller eller modspiller.

Nu har Folketinget taget et stort skridt for at styrke læringen. De fysiske forhold i skolerne er kommunernes ansvar. Derfor er det nu tid til at få de kommunale politikere på banen og få dem til at sætte fokus på, at akustikken bliver bragt i orden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Første skridt kan være at kortlægge, hvor mange undervisningslokaler der ikke har akustikken i orden. Næste skridt kan så være at sætte akustikregulering på skolernes vedligeholdelsesbudget.

Det er ikke dyrt at sikre god akustik i alle undervisningslokaler set i forhold til f.eks. lønudgifterne i skolen. Og set i forhold til, hvad vi får ud af det, er det måske den bedste investering, vi kan gøre for at styrke folkeskolen og give alle elever – uanset deres faglige niveau – mulighed for at få mere lærdom ud af deres skoletid.

Hvis du synes, at skolernes akustik er et emne, der burde prioriteres, så spørg eventuelt din lokalpolitiker, om han eller hun ved, hvordan det står til med akustikken på kommunens lokale skoler, og om han eller hun kender til Lombard- og bibliotekseffekten og til sammenhængen mellem akustik og læring.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce