Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Finn Frandsen(Arkiv)
Foto: Finn Frandsen(Arkiv)

Splittelse. Yahya Hassan kritiserer i sit debatindlæg hans forældres generation, men Khaled Alizai er ikke enig med den unge digter.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Kære Yahya, jeg føler ingen vrede mod mine forældre

Er det vores forældre, der har svigtet, eller er det os, der har svigtet dem?

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kære Yahya

Jeg er, som du selv er, en dreng fra ghettoen.

Men jeg føler ingen vrede mod mine forældre. Men jeg kan forstå, at det skal jeg.

Især skal min og din generation blive bedre til at tage opgøret og konfrontere vores forældre med det svigt, vi har oplevet fra deres side. Det har jeg så tænkt mig at gøre nu, men jeg får nok brug for din ekspertise her.

Min far, forhenværende oberst i den afghanske hær og kontorchef for forsvarsministeren, gik fra at have et højt embede den ene dag til at blive gadesælger den næste.

YAHYA HASSAN

Da borgerkrigen brød ud, var han en jagtet mand i hele landet.

Men fordi mine søskende og jeg sultede, solgte han grøntsager på gaden.

En uge inde i den periode blev han genkendt og fængslet i 7 år (først mujaheddin og derefter af Taleban).

Efter 7 år formåede han, ved at sætte sit liv på spil, at flygte fra fængslet og tage os med til Danmark for at give os muligheden for at få et bedre liv.

Min mor, der var lærerinde før borgerkrigen, kunne ikke gå ud af hjemmet, efter borgerkrigen brød ud. Vi blev derfor forsørget af vores bedstefar.

Er det vores forældres generation, der har svigtet os, eller er det os, der har svigtet dem?

I en periode, hvor raketangreb og døde var hverdag, blev vi stadig undervist derhjemme.

Vi fik undervisning i matematik og det afghanske sprog. Vi fik endda lektier for af min mor. Det var der overskud til på trods af, at hun ikke vidste, hvor hendes mand var, hvad der ville blive af hende, og om en raket ville ramme vores hus.

Ja, selv under de forhold havde hun overskud til at give os en relativt normal hverdag.

NIMA ZAMANI

Så kære Yahya, hvad skal min tilgang være, hvis jeg skal konfrontere mine forældre med det utilgiveligt svigt, de har udsat mig for?

At de ikke har taget lange og dybe samtaler med mig om de store problemer, jeg har.

Problemer som f.eks., at jeg er i sikkerhed, hvis jeg ikke selv begynder at skyde vildt omkring mig.

At jeg ikke kan koncentrere mig i skolen og finder det langt sjovere at hænge ud med mine venner i skoletiden. Vel at mærke en skole, der er gratis, og hvor der er en lærer, der gider undervise og hjælpe mig. At jeg generelt bare keder mig.

Men Yahya, min ven, når jeg selv læser ovenstående, kommer jeg i tvivl.

Er det vores forældres generation, der har svigtet os, eller er det os, der har svigtet dem?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden