Intolerancen er ved at ødelægge selve det fundament af værdier, som Europa er bygget på, siger den verdenskendte filosof Martha Nussbaum, som selv oplevede intolerancen, da hendes far nægtede at komme til hendes bryllup, fordi hun skulle giftes med en jøde.

Intolerancen er ved at ødelægge selve det fundament af værdier, som Europa er bygget på, siger den verdenskendte filosof Martha Nussbaum, som selv oplevede intolerancen, da hendes far nægtede at komme til hendes bryllup, fordi hun skulle giftes med en jøde.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Verdenskendt filosof: Kære europæere, I smadrer jo de værdier, jeres kontinent står på

Intolerancen mod muslimer i Europa er alarmerende, siger Martha Nussbaum.

Debatindlæg

»Europæere bryster sig af deres oplysthed og forstående tilgang til andre religioner og kulturer. Og de fleste europæere tænker, at den religiøse intolerance hører en fjern, mere primitiv fortid til. Men dette selvtilfredse europæiske selvbillede er der god grund til at tvivle på!«.

Ordene kommer fra den prisbelønnede amerikanske professor i retsfilosofi Martha Nussbaum, der i 2012 var at finde på Foreign Policys liste over verdens 100 mest indflydelsesrige tænkere.

»Det er ikke kun volden mod immigranter i Grækenland og i Østeuropa, som jeg tænker på, men snarere den institutionaliserede intolerance over for muslimer, som vi ser i store dele af Europa. I Tyskland har vi eksempler på, at nonner må undervise i fuld nonnedragt, mens en muslimsk lærer ikke må undervise iført tørklæde. I Schweiz er der minaretforbud. I Frankrig og Belgien har man gjort burkaen ulovlig. Værdierne fra oplysningstiden om frisind og tolerance, som Vesten er stolte af, er ved at rulle tilbage. Det er en farlig udvikling«.

Når Martha Nussbaum fra sit kontor på University of Chicago skal beskrive den politiske situation på den anden side af Atlanten, er det ikke med opløftende ord.

Hun advarer mod det yderste højres stærke fremdrift i Europa og mod det, som hun betegner som en ny religiøs intolerance, der langsomt er ved at smadre det fundament af værdier, som Europa er bygget på. Mindretals religionsfrihed er under pres.

MARTHA NUSSBAUM:

»Vi oplever i disse tider en alarmerende stigning i den religiøse intolerance i Europa, som retter sig mod muslimer. En af grundene er den globale terrorisme, men en anden langt mere signifikant forklaring er den stigende immigration fra Asien og Afrika til Europa. Resultatet er en accelererende frygt og fjendskab over for religiøse mindretal. Denne irrationelle frygt har desværre stor indflydelse på dele af den offentlige politik. Så får vi det, jeg kalder ’frygtens politik’. Man kan sige, at muslimer i dag er ofre for denne frygt, ligesom jøderne plejede at være det «.

Hvordan?

»Muslimer i Europa bliver i dag – ligesom jøderne tidligere – opfattet som suspekte i samfundet, fordi de ikke spiser og går klædt som alle andre. Der er et hav af eksempler på, at muslimernes spisevaner og tørklæde er blevet problematiseret i offentligheden. Det gælder hele Europa. Muslimers vilje til at opretholdte en særskilt religiøs identitet gør, at flertallet af europæere ser på dem som fremmede og derfor også som fjender. Det samme var tilfældet for jøderne. Man påstod jo, at jøderne planlagde at ville overtage Europa, lidt ligesom højrefløjen i dag mistænker muslimer for at ville overtage verdensherredømmet. Parallellen mellem datidens jøder og muslimer i dag er slående«.

Muslimer i Europa bliver i dag – ligesom jøderne tidligere – opfattet som suspekte i samfundet, fordi de ikke spiser og går klædt som alle andre

Kan du give et konkret eksempel på frygtens politik?

»Et godt eksempel er burkaforbuddet i Frankrig, som er totalt uberettiget. Der er ikke nogen empiri, der forbinder burkaen med nogen form for kriminalitet. Problemet er, at de, der forsøger at argumentere for, at burka og vold hænger sammen, er dybt inkonsistente, når de ikke samtidig ønsker at forbyde eksempelvis alkohol, som vi ved har en sammenhæng med vold mod kvinder. Et andet argument, man ofte hører, er, at burkaen bliver tvunget ned over kvinderne. Hvis fysisk tvang vitterlig kan dokumenteres, må der gribes ind, og det kan man jo allerede med udgangspunkt i de fleste vestlige landes love. Det gør burkaloven overflødig. Selve ideen med sådan en lov viser et højt niveau af uvidenhed og frygt«.

Min far var racist
Martha Nussbaums kamp mod fremmedfrygten tager udgangspunkt i hendes eget privatliv. Da hun i 1969 konverterede til jødedommen og senere blev gift med en jødisk mand, nægtede hendes far at møde op til brylluppet, fordi hendes kommende mand var jøde.

»Jeg har set min del af fordomme fra et hvidt middelklasseperspektiv. Det har påvirket mit arbejde meget, at min far havde sådanne irrationelle holdninger. Det er også derfor, at jeg tror, at roden til den religiøse intolerance skal findes i menneskets frygt. Det er i virkeligheden en narcissistisk følelse, som i sidste ende kan få dig til at begå voldsomme forbrydelser«.

Men kan frygt ikke også være en fornuftig følelse i en tid med global terrorisme?

»Frygt kan hjælpe os med at overleve, og ofte giver det god mening for mennesket, men denne frygt kan også blive instrumentaliseret politisk, hvor den kan bruges til at manipulere. I en tid med global terrorisme har vi mere end nogensinde brug for at følge klare analyser og beviser, som vi kan læne os op ad. Det er bare ikke det, der sker. Tænk på, hvordan vores hjerner automatisk forstår ideen om ’fjenden’ som en muslim uden det mindste saglige bevis. I Europa så vi det med massemordet i Norge, hvor alle troede, at Anders Breivik var muslim. Breivik var motiveret af denne frygt for muslimer. Det er også noget, vi ser i USA«.

Hvordan?

»Der har været fem sager i USA i de seneste måneder, som man kan betegne terrorisme. For det første har vi skudattentatet mod Gabrielle Giffords i Arizona, biografskyderiet i Colorado, skud affyret mod Sikh templet i Wisconsin, skoleskyderiet i Newton og til sidst bomberne ved Boston Maraton. Her har vi fem eksempler, hvor den ene er muslim – om han var mentalt forstyrret ved vi ikke endnu. Resten er mentalt forstyrrede individer uden tilknytning til islam på nogen måde. I ingen af tilfældene var der tale om arabere, og det ser ikke ud til, at al-Qaeda stod bag nogen af terrorhandlingerne. Det er derfor, jeg siger, at frygten mod muslimer er decideret irrationel. Vold og terrorisme er overalt, og ingen religion eller etnisk gruppe er undtaget fra at have medlemmer, der kan udføre den slags«.

LÆS DEBATINDLÆG

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ser du Danmark som et sted, hvor denne religiøse intolerance finder sted?

»Jeg er optimistisk, hvad angår Danmark, selv om der har været flere eksempler på en uheldig udvikling. Det er jeg, fordi Danmark har en sund økonomi og en lang tradition for tolerance. Her tænker jeg på den heroiske behandling af jøderne under Anden Verdenskrig. Når det er sagt, bekymrer karikaturkrisen mig dog stadig. Mange danskere har svært ved at skelne mellem, hvad man kan publicere juridisk set, og hvad der er civiliseret at publicere. The New York times kunne aldrig drømme om at publicere en racistisk tegning med fornærmende stereotyper af afroamerikanere, selv om de rent juridisk har ret til at gøre det. Redaktører udviser diskretion – selv i USA, hvor der ikke er juridiske restriktioner omkring hate speech, medmindre det truer et bestemt individ. Det viser også en forskel på USA og Europa, hvor frygten for minoriteter og islam er langt større hos jer end i USA«.

Europa er mere fremmedfjendsk
Men hvorfor er den religiøse intolerance i langt højere grad slået igennem i Europa end i USA? Ifølge Martha Nussbaum skal forklaringen findes i de europæiske nationalstater.

»USA blev jo grundlagt af minoriteter fra Europa. Det amerikanske politiske fællesskab bygger på rationalistiske principper og idealer. Grunden til, at USA tackler den religiøse intolerance bedre end Europa, er, at USA altid har forstået sig selv som et land, der er forenet omkring politiske idealer og ikke omkring kultur, etnicitet og fælles sprog som i Europa. Nationerne i Europa bygger på en langt mere traditionel opfattelse af nationen med rødder tilbage til romantikken, hvor nationalstatens konstruktion består af jord, blod og etnicitet«.

Og derfor er det sværere for nytilkomne at blive en del af fællesskabet i Europa?

»Ja. Den romantiske forestilling om, at statens medlemmer skal have en fælles etnisk identitet, er med til at ekskludere og mistænkeliggøre indvandrere. Og eftersom Europa har brug for fremmed arbejdskraft, er det nødvendigt, at Europa tager sig sammen og indser, at det er blevet et multietnisk og multireligiøst samfund. Det er ikke noget, der kan modarbejdes, det er sådan, virkeligheden er«.

LÆS INTERVIEW

Men der er jo ret beset ikke meget, der kan gøres ved nationalstaternes konstruktion i Europa. Hvad foreslår du konkret, der kan gøres – er mere EU være svaret her?

»Jeg tror mere, det er et spørgsmål om uddannelse end om love og institutioner. Børn skal lære tidligt, at de lever i et samfund, hvor der er mange forskellige etniske grupperinger. De bør undervises om de grupper, de skal møde dem og interagere med dem. Kulturen og medierne kan spille en stor rolle her ved at inkludere muslimske karakterer i dramaer og i realityshows, der viser normale muslimers liv. EU er ikke en nyttig aktør. Organet EU har primært været fokuseret på økonomiske spørgsmål i stedet for sammenhængskraften mellem mennesker. Uddannelse i den humanistiske ånd kan bidrage en hel del«.

Mere Sokrates

Og det er netop i den humanistiske ånd, at Martha Nussbaum finder værnet mod intolerance.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Her fremhæver hun tre grundlæggende idealer, som vi må efterstræbe i kampen mod den religiøse intolerance: Et politisk princip, der udtrykker lige respekt for alle borgere og deres religiøse praksis, selvkritisk årvågenhed og en empatisk fantasi, der gør, at vi kan se, hvordan verden ser ud for en, der har en anden religion eller kultur end os selv.

»De tre principper har deres udgangspunkt i Sokrates’ tænkning. Sokrates var tilhænger af det gode og sammenhængende argument og opfordrede folk omkring sig til at undersøge dem selv. Her tænker jeg på det såkaldte indre øje, der gør, at vi kan forestille os, hvordan andre mennesker ser verden, selv om de er fundamentalt anderledes end os i overbevisning og nationalitet. Det er noget, som intolerante mennesker ofte mangler. Allerede i de tidlige klasser i folkeskolen bør man have filosofi, fordi det er med til at udvide bevidstheden. Tolerance kan kun blomstre, hvis folk aktivt dyrker respekten, høfligheden og venskabet med deres medborgere«.

Jeg har svært ved at se, hvordan den etiske filosofi skal være med til at bekæmpe højrefløjens stigende indflydelse og religiøse intolerance i Europa. Er det ikke snarere et spørgsmål om at skabe job til de unge, så de ikke kan rekrutteres af det yderste højre, og give dem en følelse af, at de har indflydelse på den førte politik?

»Selvfølgelig er det vigtigt, at unge mennesker har et arbejde og føler medbestemmelse på den førte politik. Men hvis du aldrig er blevet trænet i at forestille dig, hvordan dine medborgere har det, og kan finde ud af at argumentere med respekt, vil demokratiet i sidste ende fejle«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden