Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Miriam Dalsgaard (arkiv)
Foto: Miriam Dalsgaard (arkiv)

Fremdrift. Alle de strategier, der udvikles for at komme hurtigere igennem Universitetet, lægger sig som en tung dyne af forventningspres og begrænser de uforudsete muligheder.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Nej tak til et fast-production universitet i Danmark

Hvor er det lige, universitetet er blevet af og er på vej hen?

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I disse dage raser studerende på humaniora over fremdriftsreformen, og det er fuldt ud forståeligt.

For reformen har til formål at kvantificere viden og uddannelse. Den varsler om en pisk, der giver genlyd af fast-production og truer med beskæringer, der hvisker: time is money.

I lyset af de eksisterende og finpudsede strukturelle tiltag, der inden for de seneste år har hærdet humaniora, og dermed leveret formler på, hvordan et dansk universitet skal facilitere viden og uddannelse, er jeg mildest talt ikke overrasket over reformen.

Presset får bogstaveligt talt min krop til at punktere og spire dårlig forskerselvværd

Ansatte har i årevis været ramt af fast-production-pisken og time is money-truslen, der applauderer og normativiserer forskning i form af blæksprutteproduktion målt på tid, tal og glansbilleder såsom peer review og mediesynlighed.

Universitetet føles i den forstand som en fabrik. Nej undskyld mig, det kan lyde lidt gammeldags, nu hvor vi er underlagt kommercialisme og branding. I dag er universitetet blevet en virksomhed.

Hvor er det lige, universitetet som lærdomsinstitution er blevet af og er på vej hen?

Hvor er begæret, respekten for viden? Hvor er integriteten og ikke mindst kreativitetsprocessen? Hvor er tålmodigheden for tid og grublen blevet af?

STATSKUNDSKABERE

Alle disse er vigtige ingredienser for nytænkning, nyforskning og nyproduktion.

Og de skal og have deres plads på de danske universiteter – i vores universitetskultur og i universitetsmentaliteten.

Alt det produktionshalløj og alle de strategier, der udvikles for at komme hurtigere igennem, lægger sig som en tung dyne af forventningspres og begrænser de uforudsete muligheder.

Kan det virkelig være rigtigt, at man skal leve med apologi, skyldfølelse eller stumhed, fordi man bruger mere tid?

Jeg er ikke med i fast-production-ligaen. Jeg er en tidssluger og dyrker yoga. Spinning ville tage livet af mig.

Med andre ord puster fast-production-tiltagene livet ud af mig.

POUL AARØE PEDERSEN

Forskning tager tid. Presset får bogstaveligt talt min krop til at punktere og spire dårlig forskerselvværd. Og det er ikke just dét, jeg har brug for i et universitetsmiljø.

Mere end én gang har jeg myrdet min indre entusiasme og mit umodne begær for viden, som netop skyldes præmissen: fast-production.

Alligevel holder jeg modet oppe, for jeg er stædig som et æsel og kan derfor genoplive min entusiasme og mit begær for viden fra de døde dyders klub.

Det relevante her er ikke, hvorvidt studerende og ansatte er i stand til overleve, undvige eller udsætte fast-production-strukturen.

Det relevante er og må være at sige NEJ TAK til et fast-production-universitet!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden