Lærerne er i disse måneder udsat for et voldsomt pres.
Overalt mødes de med kravet om, at de skal »holde op med at være så sure«, for »nu skal vi videre«, og »lærerne må forstå, at de har tabt«, så »nu drejer det sig om at se på det positive«, osv.
Trangen til at lægge forårets ballade bag sig og samle sig fuldt og helt om at lave god undervisning er også stærk hos lærerne selv.
De vil helst have tingene til at glide, og de hader ufred.
Men den krig mod lærerne, som regeringen og Kommunernes Landsforening iværksatte for over to år siden, er desværre ikke ved vejs ende. Det værste venter forude.
JAN ANDREASEN
Regeringen og KL sagde, at de »ville gå hele vejen«, og det vil de stadig.
Lærerne skal knuses, »som Thatcher knuste minearbejderne«.
Det er, som fhv. leder af KL’s skolekontor Jonathan Schloss skrev i KL’s eget blad under konflikten, idet han gudhjælpemig citerede Goebbels, »den totale krig«.
Alle midler er blevet taget i anvendelse, de ufine medregnet, og DLF kan i dag punkt for punkt dokumentere alle de påstande, som vores modpart under konflikten afviste som paranoide myter.
Hvor skal lærerne finde motivationen til at kaste sig entusiastisk ud i arbejdet med historiens mest useriøse skolereform?
Niels Chr. Sauer
Sidst er vi kommet i besiddelse af den drejebog, som Moderniseringsstyrelsen udrustede politikerne med, bl.a. indeholdende grydeklare svar – eller rettere: ikke-svar – på alle de ubehagelige spørgsmål, DLF kunne formodes at rejse i anledning af det aftalte og til mindste detalje planlagte lovindgreb.
BRITISK SKOLEPROFESSOR
Vi har nu også solid dokumentation for, at Margrethe Vestagers, Christine Antorinis og Helle Thornings fnysende afvisning under konflikten af DLF’s påstand om en utidig kobling mellem reformen og overenskomstforhandlingerne var ren forstillelse.
På netop dette tidspunkt var de radikale i kontakt med svenske eksperter for at få belyst følgerne af den planlagte lov om lærernes arbejdstid. »Gør ikke som os!«, advarede den svenske arbejdsmarkedsforsker og professor Anders Kjellberg de radikale.
Svenskerne indførte tilbage i 1990’erne regler, der svarer til det, man nu vil have her til lands, og siden da er det på enhver målbar parameter kun gået én vej for den svenske skole: nedad.
Ikke mindre end 37.500 lærere er flygtet fra lærerarbejdet i utide. Det anfægtede imidlertid ikke de radikale, bundet som de var og fortsat er af aftalen med Corydon.
I det hele taget kan man ikke sige, at det har skortet på advarsler. En af dem kom fra Ben Levin, lederen af den canadiske skolereform, som vores politikere af uransagelige grunde igen og igen refererer til som deres forbillede.
»Hvis man ender i en situation, hvor man med et lovindgreb tvinger lærerne tilbage til arbejdet, selvom de ikke er tilfredse med aftalen, vil det på lang sigt have negative konsekvenser for skolesystemet. For at et uddannelsessystem skal være succesfuldt, er det nødvendigt med lærere, der er dygtige og motiverede«, udtalte Levin til Altinget under konflikten.
Skriv kommentar