ulighed. Europas kvaler fortsætter ind i 2014 og USA's opsving inkluderer kun de mest priviligerede. Hverken vest eller øst for atlanten tjener markedsøkonomien flertallet.
Foto: JACOB EHRBAHN (ARKIV)

ulighed. Europas kvaler fortsætter ind i 2014 og USA's opsving inkluderer kun de mest priviligerede. Hverken vest eller øst for atlanten tjener markedsøkonomien flertallet.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Markedsøkonomien tjener ikke flertallets interesser

Hvor længe kan det blive ved på den måde?

Debatindlæg

Økonomi har et blakket ry, og mange mener, at den ikke er nogen rigtig videnskab. De sidste fem år har den levet op til dette ry i de højtudviklede lande. Desværre bliver det næppe meget bedre i indeværende år.

Bruttonationalproduktet (bnp) pr. indbygger i Frankrig, Grækenland, Italien, Spanien, Storbritannien og USA er lavere i dag, end det var, før finanskrisen satte ind.

I Grækenland er bnp pr. indbygger faktisk faldet med næsten 25 procent siden 2008.

Der er enkelte undtagelser. Efter mere end 20 år er Japans økonomi under ministerpræsident Shinzo Abe tilsyneladende ved at vende et blad.

Men da landets økonomi har været præget af deflation siden 1990’erne, er der lang vej igen. Og Tysklands bnp pr. indbygger var højere i 2012, end det var i 2007 – selv om en stigning på 3,9 procent på fem år ikke er meget.

Andre steder ser det dog rigtig skidt ud. Arbejdsløsheden i eurozonen nægter at falde, og langtidsledigheden i USA er fortsat langt højere end før finanskrisen.

I Europa ser væksten ud til at vende tilbage i år, skønt vækstraterne ikke just bliver imponerende.

Den Internationale Valutafond, IMF, forudser en årlig produktionsstigning på 1 procent. Faktisk har IMF’s prognoser igen og igen vist sig at være alt for optimistiske: IMF forudsagde 0,2 procents vækst i eurozonen i 2012, men i virkeligheden ser det ud til at ende med en negativ vækst på 0,4 procent.

Valutafonden forudså ligeledes, at væksten i USA ville komme op på 2,1 procent, men resultatet bliver omkring 1,6 procent.

Da Europas ledere insisterer på at føre en stram økonomisk politik, og bestræbelserne på at løse de strukturelle problemer, der skyldes eurozonens uhensigtsmæssige institutioner, går i sneglefart, er det ikke noget under, at fremtiden ser så sløj ud.

På den anden side af Atlanterhavet er der derimod grund til behersket optimisme.

Reviderede tal fra USA viser, at bnp pr. indbygger voksede med 4,1 procent p. a. i tredje kvartal af 2013, mens arbejdsløshedstallet omsider nåede ned på 7 procent i november, det laveste i fem år.

Det vigtigste er, at der har indfundet sig en smule fornuft i USA’s politiske proces. Automatiske budgetnedskæringer – der reducerede væksten i 2013 med 1,75 procent i forhold til, hvad den ellers ville have været – fortsætter, men ikke nær så drastisk som før.

Desuden er udgiftskurven for sundhedssektoren, der er en af de væsentligste årsager til budgetunderskuddet på længere sigt, knækket. Kongressens budgetkontor forudser allerede nu, at udgifterne i 2020 til Medicare og Medicaid (regeringens sundhedsprogrammer for hhv. ældre og fattige) bliver 15 procent lavere end forudset i 2010.

Det er muligt eller ligefrem sandsynligt, at væksten i USA i 2014 bliver stor nok til at skabe flere job end dem, der skal til for at tilgodese nye medlemmer af arbejdsstyrken.

Men lad os nu ikke tage glæderne på forskud. Et uforholdsmæssigt stort antal af de job, der nu skabes, er lavtlønnede i en grad, så mellemindtægterne bliver ved med at falde.

De fleste amerikanere får ikke gavn af opsvinget, og 95 procent af de nye indtægter tilfalder den rigeste 1 procent af befolkningen.

Intet af dette er uundgåeligt. Det er et resultat af en dårlig økonomisk politik og en endnu værre socialpolitik

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

USA’s nye problem er langtidsledighed, der rammer næsten 40 procent af de arbejdsløse, og det bliver ikke bedre af, at a-kassesystemet er blandt de ringeste i de højtudviklede lande.

Understøttelsen bortfalder således efter 26 uger. I krisetider udvider den amerikanske kongres den slags ydelser i erkendelse af, at folk ikke er arbejdsløse, fordi de ikke søger arbejde, men fordi der ikke er noget arbejde at få.

Men nu nægter republikanerne i Kongressen at tilpasse arbejdsløshedssystemet til denne virkelighed.

Da USA’s kongres gik på juleferie, gav den landets langtidsledige noget, der kan sammenlignes med den fyreseddel: Ved indgangen til 2014 er cirka 1,3 millioner amerikanere, som mistede deres understøttelse ved udgangen af december, overladt til sig selv. Godt nytår.

Samtidig er en af de vigtigste grunde til, at USA’s arbejdsløshedstal er så lavt for øjeblikket, at så mange mennesker har forladt arbejdsstyrken.

Men det er blot en anden side af det samme problem: USA har aldrig været god til at omskole folk. Det amerikanske arbejdsmarked er en køb og smid væk-kultur, hvor lønarbejdere uden videre kasseres, når de ikke længere kan følge med den teknologiske udvikling og forandringerne.

Forskellen nu er, at disse arbejdere ikke længere udgør en lille del af befolkningen.

Intet af dette er uundgåeligt. Det er et resultat af en dårlig økonomisk politik og en endnu værre socialpolitik, som spilder landets mest værdifulde ressource – dets talentmasse – og er skyld i store lidelser hos de påvirkede personer og deres familier.

De vil gerne arbejde, men USA’s økonomiske system svigter dem.

Så i en situation, hvor Europas kvaler fortsætter ind i 2014, og hvor det amerikanske opsving udelukker alle andre end de mest privilegerede, må jeg slutte mig til de kritiske røster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hverken vest eller øst for Atlanten tjener markedsøkonomien flertallets interesser.

Hvor længe kan det blive ved på den måde?

Oversættelse: Lorens Juul Madsen

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce