Sørine Gotfredsens opdeling af godt og ondt i hendes Kronik (25.1.) om ’Nymphomaniac’ udfordrer mig.
LÆS KRONIKEN
Lars von Triers djævelske blindgydeJeg har enorm sympati for de kunstnere, der tør indgå en faustisk pagt, Thomas Manns ’Dr.Faustus’ er og bli’r en skelsættende læsebegivenhed i mit liv, i 1963, jeg husker det fysisk kolde sus fra afgrunden, da jeg læste den. Den slog mig ud af kurs i nogle år, efter en periode hvor jeg havde røget lidt for meget af den ’sjove’ tobak.
Det var en af de sjældne læseoplevelser, som jeg må sige ændrede mit liv.
Lige pludselig fik jeg behov for at forsværge alt det onde.
Jeg oplevede denne sjælskrise – et udtryk, Gotfredsen nok er vant til at bruge på sit teologiske felt – som en konsekvens af, at jeg som jazzskribent havde dyrket de mest vanvittige, eksperimenterende og nyskabende jazzmusikere, som satte deres liv på spil med heroin og andet.
POLITIKEN MENER
Dansk film fortjener en fanfareDer kom en periode, hvor jeg pludselig følte, jeg skulle passe på ikke at falde tilbage i angsten. Det var ikke muligt for mig at se film som Polanskis ’Repulsion’, Kubricks ’Shining’ og lignende dæmoniske film, der legede med selve ondskaben meget konkret.
Selv Dreyers ret primitive tidlige stumfilm ’Blade af Satans Dagbog’ var en trussel for min sjælsfred.
Men i dag hylder jeg fortsat de kunstnere, som vover sig ud på mysteriernes dybe vand, Lars von Trier er af mine absolutte helte, og jeg mener, at de, der vover mest, fortjener anerkendelse og taknemmelighed.
Politiken mener 'Nymphomaniac' placerer sig i kampzonen mellem kunst og samfundJeg synes, kunsten skal forske i alle mulige retninger, herunder de mørkeste dybder, hvorfra livet kan ændre sig. Jeg bliver vred, når jeg ser forsøg fra velmenende moralkommentatorer, som løfter pegefingeren og vil have kunstnerne til at undsige Djævlen.
Det er meget vigtigere at opsøge Djævlen i hans terræn, følge ham et stykke vej, se, hvor det fører hen, og sende en beretning derfra.
Det kan være livsfarligt, ja, men mod er en vigtig dyd, og det er kun forskning og eksperimenter og udfordring, der fører os videre i livet.
Jeg brækker mig over den politiske korrekthed, der præger en del af litteraturen og debatten i Danmark. Som om kunstnere har en forpligtelse til at vise vej til et rigtigere liv. Som om det gode kan isoleres som grundstof.
Enhver ved, hvor kedeligt det er at læse den godhedsdrevne litteratur. Vi kan kun nyde og pirres af det mere komplekse, det vanvittige.
fortsæt med at læse
