Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Økonomer. Økonomerne dominerer ikke bare økonomien, men hele det politiske liv og vores selvopfattelse, siger Katrine Kielos, der mener at man bør være mere kritisk overfor råd fra de øknomiske vismænd.
Foto: MARTIN LEHMANN

Økonomer. Økonomerne dominerer ikke bare økonomien, men hele det politiske liv og vores selvopfattelse, siger Katrine Kielos, der mener at man bør være mere kritisk overfor råd fra de øknomiske vismænd.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Økonomerne styrer vores tankegang

Markedstænkningen er gået amok på alle livets områder, advarer svensk forfatter.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det eneste sprog, som tages alvorligt i vores samfund, er økonomernes og markedets sprog, som er den måde, vi ser på os selv og på vores relationer. Vi taler om 'ægteskabsmarkedet', 'vi skal investere i vores relation', 'jeg er entreprenør i mit eget liv', 'jeg må brande mig selv' etc.

Markedstænkningen er gået amok på alle livets områder, og der er ingen grænser for, hvor meget vi lader den kyniske økonomlogik ekspandere. Det er et alvorligt skred, som desværre ikke får den nødvendige modstand«.

Advarslen kommer fra den 29-årige svensker Katrine Kielos, der har været lederskribent på Aftonbladet, som hun nu skriver klummer for fra London, hvor hun bor.

Hun omtales som »den tungeste socialdemokratiske debattør« i Sverige, og flere har opfordret hende til at stille op til formandsposten for Socialdemokraterna. Men en politikerkarriere trækker ikke. Hun vil forandre gennem artikler og bøger, siger hun.

I denne uge udkom bogen 'Det eneste køn' (Forlaget Pressto) på dansk, som gør op med økonomtænkningen.

Hvordan dominerer økonomerne?

»Økonomerne dominerer ikke bare økonomien, men hele det politiske liv og vores selvopfattelse. Deres projekt har i de seneste 25 år været, at markedslogik ikke bare kan forklare tomaters pris, men stort set alt i verden og i vores liv. Og det har de fået lov til.

Politikerne lytter andægtigt, når økonomerne taler, og retter politikken ind efter dem. Og når vi andre ser en økonom på tv, opfatter vi ham som en objektiv autoritet og hans udsagn som naturlove. Vi er helt ukritiske over for en tænkning, som er i fuld gang med at ødelægge dit og mit liv, det politiske liv og verdensøkonomien«.

Men økonomerne hjælper os jo bare til en stærkere økonomi og mere velstand?

»Det er en illusion. Økonomerne er ingen orakler. Helt op til finanskrisen sagde de, at bankerne ikke ville krakke, og at alt var okay, og hvad skete der så? Så kollapsede det. Det var pinligt. Endnu mere pinligt er det, at fejltagelserne ikke har tvunget den økonomiske videnskab til selvkritik.

Økonomerne kører videre og får lov til det af politikerne. Hvis religion defineres som det, der står over politik og fortæller os, hvem vi er, hvad vi skal gøre, og hvad der giver vores handlinger mening, så er økonomien og økonomiens verdensbillede den dominerende religion i vor tid«.

Økonomi er alt for vigtig til at overlade til økonomerne. Det er jo ikke fysik, det her. Det handler om, hvordan vi ser på mennesket, på verden

Økonomernes problemer begynder med det menneskesyn, der ligger til grund for de nationaløkonomiske teorier, mener Katrine Kielos.

»Økonomerne har et grotesk menneskesyn, som de bygger hele deres forståelse af samfundet op på. Mennesket –'the economic man', som er grundfiguren i økonomiske lærebøger – opfattes som et kynisk, rationelt menneske, der kun går efter sine snævre egeninteresser.

Han har ingen følelser, kan ikke tage fejl, har ingen sociale relationer, handler ikke irrationelt og har ingen krop. Det er jo et forenklet, teoretisk misfoster, som man kan forklare ethvert femårs barn på ti minutter. Menneskesynet giver jo ingen mening. For hvem er sådan? Ingen! Alligevel er det ham, der er grundlaget for det moderne samfund. Og så må det gå galt«.

Har økonomerne ikke altid tænkt sådan?

»Økonomerne er blevet langt mere dogmatiske og ekstreme i deres måde at beskrive mennesket og samfundet på. I 1970'erne var det f.eks. uhyre kontroversielt, da økonomen Gary Becker talte om 'human capital', og hans teorier blev kritiseret for nazistiske tendenser.

Økonomerne har et grotesk menneskesyn, som de bygger hele deres forståelse af samfundet op på

I dag er Beckers teorier mainstream og fuldstændig ukontroversielle, han har fået nobelprisen og er kommet på pensumlisterne. I alle lufthavne kan man i dag købe en bestsellerbog, der hedder 'Freakonomics', som kom i 2004, og som kan forklare alt – fra vores kærlighedsliv, hvordan vi skal opdrage vores børn etc. – i stringente økonomiske termer.

Den økonomiske tænkning er altså blevet mere og mere ekstrem, samtidig med at økonomernes magt er vokset i samfundet. Det er ikke nogen god cocktail«.

Så problemet er, at et højredrejet, neoliberalistisk menneske- og samfundssyn trækkes ned over samfundet?

»Nej, så enkelt er det ikke. Man kan nemlig ikke tale om 'højre' og 'venstre', når det gælder økonomernes magt. Og den økonomiske videnskab er ikke 'nyliberalistisk'. Pointen er, at økonomernes måde at tænke på, er blevet overtaget af begge politiske lejre.

Ingen af lejrene ser tænkningen som politisk. Den opfattes som neutral og objektiv. Og det er netop det, der giver økonomernes tanker så stor magt: Tankerne pakkes ind i videnskabelig værdifrihed. De er udtryk for god, sund fornuft«.

Katrine Kielos bor i dag i London sammen med sin britiske kæreste og er kritisk over for den måde, hvorpå man i de skandinaviske lande har taget markedslogikken til sig – som en objektiv, neutral tilgang.

»For nylig var jeg til en konference med den britiske Labour-leder Ed Miliband og den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt og den svenske socialdemokratiske formand Stefan Löfven. Her slog det mig, at Miliband var meget mere kritisk over for markedstænkningen end hans socialdemokratiske kolleger fra Danmark og Sverige«.

Skyldes det ikke bare, at Danmark og Sverige ikke er ramt så hårdt af finanskrisen som Storbritannien?

»Det er en del af forklaringen. Men jeg mener også, at der er en problematisk ubekymrethed blandt skandinaviske socialdemokrater, når det handler om økonomerne. I både Sverige og Danmark ligger socialdemokratierne for meget på knæ for økonomernes tænkning, og de er – modsat andre dele dele af Europa – ikke optaget af kritisk refleksion«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men i Skandinavien har man jo formået at hegne markedet ind med store offentlige sektorer?

»Ja, men det er præcis det, der er under forandring. Pointen er netop, at Sverige og Danmark har lukket 'markedstænkningen' ind i velfærdsstatens indre rum: den offentlige sektor, der jo oprindelig skulle være et frirum til markedet. I begge lande har man opdelt den offentlige sektor i en lang række enheder, som hver især er 'små' forretninger, der skal tjene penge på at servicere kunderne.

I både Sverige og Danmark ligger socialdemokratierne for meget på knæ for økonomernes tænkning, og de er, (...) ikke optaget af kritisk refleksion

Lægen tænker: Hvis jeg skriver denne recept ud, så tjener jeg så og så meget, hvis jeg giver dig en anden recept, tjener jeg noget andet. Denne stramme økonomiske filosofi kaldes for 'new public management' og har reduceret relationerne mellem offentligt ansatte og omverdenen til varerelationer.

Velfærdsstaten Sverige har kørt denne new public management længere ud end noget andet sted. Det er et paradoks. Og et problem«.

Det kan godt være, at økonomerne har begået fejl, men de har jo også et medansvar for den rigdom og velstand, vi har skabt i de sidste 100 år, ikke?

»Den kendte engelske økonom John Maynard Keynes var også stærkt kritisk over for økonomtænkningen, men ræsonnerede: Når vi engang har brugt økonomernes teorier til at blive rige, kan vi trænge den økonomiske logik i baggrunden og skabe det gode samfund.

Men selv om vi er blevet rigere, end Keynes havde forestillet sig, har økonomerne og deres logik større magt end nogensinde«.

En anden klassisk økonom, som Katrine Kielos er optaget af, er Adam Smith. Han skabte ’the economic man’, men hans liv afslører ifølge Kielos, at den økonomiske tænkning er patriarkalsk.

»Adam Smith stiller i hovedværket 'Wealth of Nations' spørgsmålet: Hvordan får du mad på bordet? Svaret er, at det ikke er, fordi bageren eller slagteren kan lide os, at der kommer mad på bordet, de forfølger blot deres egeninteresser.

Men pointen er, at Adam Smith aldrig giftede sig, han boede hjemme hos sin mor. Og hvem stillede maden på bordet for ham? Det gjorde moderen. Af egeninteresse? Antagelig ikke. Anekdoten viser, at økonomerne udgrænser og overser alt det, som kvinden bidrager med i samfundet: madlavning, børnepasning, pleje af syge, indkøb etc.

Ja, jeg er overbevist om, at vi befinder os i et paradigmeskift ligesom efter 1930’ernes krise

Alt det bløde tæller simpelthen ikke med i BNP og viser, at samfundsøkonomien er gennemsyret patriarkalsk«.

Summa summarum: Økonomernes teorier er ødelæggende og mandschauvinistiske. Hvad vil du gøre ved det?

»I første omgang er problemet fraværet af debat om økonomernes rolle. Den nationaløkonomiske tænkning opfattes jo som neutral videnskab på linje med fysik, som alle – også socialdemokrater – bruger ukritisk. Politikerne har brug for dem til at kunne henvise til nogle autoriteter, når de gennemfører deres politik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men økonomi er alt for vigtig til at overlade til økonomerne. Det er jo ikke fysik, det her. Det handler om, hvordan vi ser på mennesket, på verden. Det er præcis det, som vi er nødt til at debattere og diskutere«.

Kan det ikke blive en meget abstrakt, intellektuel diskussion blandt ligesindede?

»Jo, men derfor skal det også følges op med handling. Hele markedstænkningen skal have et modspil. I Skandinavien handler det om at gøre op med new public management-tænkningen og frigøre sig fra den markedstænkning, der ellers æder sig ind på vores liv.

Jeg er optimist og tror på forandringen. Ja, jeg er overbevist om, at vi befinder os i et paradigmeskift ligesom efter 1930’ernes krise«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden