Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
tegning: Mette Dreyer.

tegning: Mette Dreyer.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Rumænere er ikke tyveknægte uden moral

Vi skal gøre op med ideen om migranterne som velfærdsturister, der udnytter vores velfærdsydelser.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Østudvidelserne af EU i 2004 har medført, at der i Danmark gennem de seneste par år er sket en stigning i antallet af østeuropæiske migranter.

Denne gruppe østeuropæiske migranter udgøres for en stor del af rumænske statsborgere. Rumænien blev i 2009 hårdt ramt af den økonomiske krise, og som følge har rumænske borgere i høj grad søgt arbejde i udlandet.

Tilsyneladende ender en stor del af disse borgere i bunden af samfundet i det land, de søger arbejde i.

I værste fald ender de i hjemløshed uden økonomisk eller social stabilitet. Mange af de rumænske hjemløse, som befinder sig i Danmark, bliver ofte forvekslet med romaer.

Rumænske romaer taler et andet sprog og lever i et afsides område i Rumænien. I pressen bliver migranterne fremstillet som tyveknægte, uden moral og desværre også som velfærdsturister, der kun besøger Danmark for at misbruge vores velfærdsydelser.

I 2007 udtalte vores tidligere velfærdsminister Karen Jespersen, at vi i Danmark ikke skulle være varmestue for alle Østeuropas hjemløse.

I sommeren 2013 kom Socialdemokraternes formand for Integrationsudvalget, Trine Bramsen, med en barsk udtalelse om, at rumænerne skulle straffes og stresses, fordi de bruger Danmark som campingplads.

Migranterne færdes ofte på Vesterbro i København i private væresteder. Størstedelen af dem har ikke noget misbrug eller psykisk lidelse, så det er nogle andre forhold, der gør sig gældende for dem end for danske hjemløse.

Jeg mødte dem, da jeg arbejdede som socialpædagog på Mændenes Hjem, hvor jeg dagligt henviste dem til private væresteder, fordi EU-borgere ikke har sociale rettigheder herhjemme.

Det medfører desværre også, at de dagligt oplever stigmatisering fra medierne og offentlige institutioner.

En aften i november besøgte jeg migranterne foran Mariakirken. De kunne kun tale meget lidt engelsk, men på trods af det fremstod de meget venlige og ville gerne have et arbejde.

Senere fik jeg adgang til interview ved brug af tolk, hvor de fortalte, at de samlede flasker, da de ikke kunne få andet arbejde. De havde haft en normal tilværelse i Rumænien, men på grund af krisen havde de mistet deres arbejde.

De kom fra fattige områder i Rumænien, hvor de levede en marginaliseret tilværelse. I København findes der få overnatningsmuligheder til udenlandske hjemløse. Antallet af sovepladser er ikke tilstrækkeligt, og mange ender med at sove på gaden.

De private væresteder drives af socialarbejdere, som er migranternes eneste livline og den eneste kontakt, de har til danskere, som lever en 'normal’ tilværelse.

Kontakten er livsnødvendig for deres overlevelse, fordi de kan få mad og drikke, men samtidig også et pusterum, hvor de kan slække på den selvkontrol, de til daglig opretholder.

I mit feltstudie af migranterne stødte jeg ind i strukturelle barrierer, som jeg mener er årsagen til, at de bliver hjemløse, når de kommer til Danmark.

Den første er, at de kun får tilbudt dansk sprogundervisning, efter at de har søgt arbejde i minimum 3 måneder. Sprogbarriererne opstår, når de søger arbejde, fordi de ofte får et afslag, der begrundes med, at de ikke kan tale sproget.

Den næste er, at migranterne ikke kender deres rettigheder.

De mangler en klar formidling af deres rettigheder på deres eget sprog, så de kan navigere i det danske system. Og så er der det danske politi, som stresser migranterne. De får bøder for at sove i parker, som de ikke kan betale.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det næste problem er, at de ikke kan få en bankkonto, så de kan få udbetalt deres løn, fordi de ikke har nogen bopæl. Den sidste barriere er, at de alle opholder sig i væresteder, hvor der hovedsagelig kun kommer andre østeuropæiske hjemløse.

Distancen mellem dem og danskerne bliver større, og det kan i værste fald ende med fremmedhad. Når de kun omgås andre østeuropæere, lærer de ikke socialt acceptable handlemåder i Danmark.

Det gør det samtidig ikke nemmere, at de har svært ved at afkode den kulturelle kontekst, så de kan omgås mennesker fra højere sociale lag.

På trods af det bliver vi nødt til at praktisere ægte gæstfrihed og sætte os ud over vores ensidige hegemoni både politisk, socialt og juridisk.

Vi må være mere gæstfrie over for disse fremmede, da de får så meget negativ omtale, som medfører, at de til sidst vil identificere sig med det stigma, de bliver påført.

Den stereotypiske opfattelse påvirker deres selvopfattelse i så høj grad, at de ender med at bukke under for det pres, som de bliver udsat for.

Vi skal derfor anstrenge os for at møde dem der, hvor de er, og sætte vores egne forforståelser på spil.

Ellers ender det med, at vi er med til at skabe en underklasse af rumænere og østeuropæere i Danmark, der lever ekskluderet.

Deres tilstedeværelse i Danmark skal anerkendes, og de skal have ret til at modtage hjælp fra staten ligesom andre hjemløse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hjælpen skal målrettes deres særlige problemstilling, og i denne henseende vil jeg mene, at et transitprogram for hjemløse EU-borgere er den rette løsning. Migranterne hører ikke til i socialt belastede stofmiljøer som Mændenes Hjem.

Der vil være risiko for, at de vil udvikle et misbrug, og det vil stille dem i en yderligere marginaliseret position.

De fleste tilbud til hjemløse er målrettet alkohol- og stofmisbrugere, da hjemløshed er anderledes i en dansk kontekst. Derfor skal der oprettes tilbud til migranterne, som kan tage hånd om deres sociale problemer.

Tilbuddet skal indeholde professionel rådgivning fra uddannet personale, som hjælper migranterne med at finde en bopæl og et arbejde eller at rejse tilbage til deres hjemland.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden