Når professionel fodbold karakteriseres i mediebilledet, er rivalisering ofte nøgleordet. Også internt i storklubberne, hvor forholdene spillerne imellem kan være alt andet end harmoniske. De konkurrerer indbyrdes om at komme på holdet, og her er alle kneb nødvendige.
I hvert fald et bestemt sted på banen er dette billede fortegnet. Et effektivt fodboldangreb kræver et makkerpar i indbyrdes harmoni og ideelt set nærmest telepatisk forståelse. Den erkendelse har ikke bare været forsvundet ud af mediebilledet, men også ud af klubbernes taktiske oplæg igennem en del år.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


