Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Tilgiv os økonomer, thi vi ved ikke, hvad vi gør

Hvis verden fortsætter med at stole blindt på os, så kollapser systemet, mener topøkonom.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Den nøgne sandhed er, at økonomer burde sige: Tilgiv os, for vi ved ikke, hvad vi gør. Vi forstår ikke markedet, og vi kan ikke forudsige noget som helst. Sagt på en anden måde: Vi kører i en bil, som vi ikke kan finde ud af at styre«.

Sådan lyder det fra den tjekkiske økonom Tomas Sedlacek, der har været økonomisk rådgiver for den tidligere tjekkiske præsident Václav Havel og den tjekkiske finansminister. Sedlacek er af Yale Economic Review anset for at være blandt de fem hotteste økonomer i verden og er mest kendt for sin bestseller ’Economics of Good and Evil’ om økonomisk filosofi. I dag er han økonomisk chefstrateg i en af de største tjekkiske banker, CSOB.

Tomas Sedlacek mener, vi skal se realistisk på økonomers begrænsede formåen, hvis vi ikke skal ende samme sted som i 2008, hvor de globale finansmarkeder nærmest kollapsede fra den ene dag til den anden.

»Problemet er, at vi har troet blindt på den økonomiske videnskab. Vi troede, at økonomer vidste, hvad der skulle til for at sætte gang i væksten. Men vi ved ingenting. Økonomi er teorier, mulige forklaringer på verden, ideologier, tro. Det er alt, hvad økonomien er«.

Hvad er det, vi har gang i lige nu så, hvor vi spørger økonomer til råds hele tiden?

»Vi prøver at hele sårene efter krisen med den samme medicin, som gjorde os syge. Vi beder de samme mennesker, som skabte krisen, om at reparere skaderne. Og jeg mener – hvis du har en læge, som ikke behandler dine børn ordentligt, så finder du jo en anden læge«.

Arvesynden handler om forbrug

Tomas Sedlacek ærgrer sig over, at alt handler om vækst, og at vi tror, at vækst er den rette kur mod økonomiens elendige tilstand. Han mener tværtimod, at tanken om vækst er grundkomponenten i selveste arvesynden:

»Meget litteratur peger på, at arvesynden er af seksuel karakter – men faktisk er der ikke et eneste ord om sex på de første sider i Bibelen. Sagen er, at arvesynden handler om forbrug.«

»At konsumere er nævnt 14 gange på de første tre sider: Dette er frugten, du ikke må spise etc. Arvesynden handler ikke om sex, men om overforbrug. Det handler om, at Adam og Eva tager noget, som de ikke har brug for. Og den forbandelse, Adam og Eva får, er jo også af økonomisk karakter: Eva får forbandelsen for at efterspørge: Du vil kræve, men dine krav vil ikke være med dig. Du vil ikke kontrollere dem, de vil kontrollere dig. De bliver afskåret fra dig. Adam får udbuddets forbandelse: Du vil arbejde i dit ansigts sved 24/7. Naturen vil være imod dig og ikke tilbyde dig dens frugter, men du må dyrke den og dræbe dyr etc. Og selv med det 21. århundredes teknologi må man stadig svede – nu stresse – og stadig ikke opnå, hvad man ønsker. Jeg synes, det er forunderligt, at den tusind år gamle historie stadig gælder«.

LÆS DEBAT

Det, du siger, er, at vi intet har lært over de sidste tusindvis af år – og at vi intet har lært af den økonomiske krise?

»Nej, vi har skam lært noget af den seneste økonomiske krise. For eksempel har vi lært, hvor lidt vi forstår. Og det er meget vigtigt. Hvis man er faret vild, og man ved, man er faret vild, så er alt godt. Det er meget værre, hvis man er faret vild og ikke ved det. Det var virkeligheden for den økonomiske videnskab før 2007-08«.

Men nu taler vi vækst og forbrug igen!

»Ja, vi forsøger at retablere præcis samme økonomiske situation, som vi havde i 00’erne, og det er problematisk. Vi prøver at forbruge os ud af krisen. Jeg er opvokset i Tjekkoslovakiet under den kolde krig. Der havde man krise! Man kunne ikke få sukker! Man kunne ikke få barberblade. Efterspørgslen var sund, men udbuddet var usundt. I dag har vi også økonomisk krise, men nu er det lige modsat: Vi har rigeligt med varer, men folk vil ikke købe dem. Udbuddet er sundt, men efterspørgslen er ikke. I balancen mellem udbud og efterspørgsel forestiller vi os, at der ikke er nok efterspørgsel«.

Det er der vel heller ikke, hvis man gerne vil have gang i væksten?

»Der er en film, der hedder ’Det store ædegilde’, hvor de æder sig selv ihjel. Det er sådan jeg ser os. Vi er trætte af at spise, men vi kan ikke stoppe. Når du er i en situation, hvor du laver mere mad, end du kan spise, så virker det umiddelbart logisk at lave mindre mad. Men alle har gennem de sidste år sagt: Okay, vi kan ikke spise al den mad, vi laver – så lad os lave noget mere. Det er jo sygt! Det er den løsning, som økonomerne har fundet frem til: Regeringen skal lade, som om der er efterspørgsel, selv om der ingen er«.

Sæt dog produktionen ned

Har du selv et bedre forslag?

»Vi kunne jo bare lade være med producere så meget. Det er meget enkelt, og lad mig komme med et eksempel: Et firma producerer kuglepenne, men pludselig har folk ikke længere har brug for så mange. Efterspørgslen falder med 20 procent. Det, fabrikanten normalt gør, er at skære sin arbejdsstyrke ned med 20 procent og få de resterende til at arbejde hårdere. Men han kunne også vælge at sige: Ookay, færre vil have vores kuglepenne. Så alle arbejdere får 20 procent mindre i løn, og til gengæld skal de kun arbejde 3,5 dage om ugen. Så fortsætter folk med at arbejde, men de begynder at forbruge mindre – og samtidig bruge torsdag eftermiddag med deres børn i stedet for at arbejde«.

LÆS DEBAT

Hvor går det galt i dine øjne?

»På grund af vores sofistikerede matematiske apparat har vi glemt vores historie. Vi har glemt, at økonomien er gået op og ned gennem hele menneskehedens historie. Den første makroøkonomiske forudsigelse i menneskehedens historie var Faraos drøm om de syv fede og de syv magre år. I de gode år skal man ikke æde alt, men gemme lidt. Altså skabe overskud på budgettet. Så når de dårlige tider kommer, er der noget at leve af. Historien viser, at længe før der fandtes økonomer, var mennesker i stand til at gå gennem en voldsom krise med hungersnød. Det er der ingen, der kan forestille sig i dag«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad er det så, vi forestiller os kan hjælpe os?

»Vores eneste løsning på at bekæmpe gæld er at stifte mere gæld. Dette er netop, hvad du ser mine kolleger anbefaler: Nobelprisvinderen Paul Krugmann og førende økonomer som ham siger: Lad os køre med budgetunderskud, så vi kickstarter økonomien, så vi nemmere kan betale gælden tilbage. Det er den grundlæggende argumentationsform. Prøv at tage det midterste ud af den sætning, så ender man med: Lad os få mere gæld, så vi kan betale gælden tilbage. Det giver jo ingen mening. Jeg tror ikke på det. Det er at bekæmpe gæld med gæld«.

Økonomien er maniodepressiv

Tomas Sedlacek er i gang med et bogprojekt, der skal belyse, hvad der grundlæggende er galt med den økonomiske tænkning. Sammen med en kollega forsøger han at se økonomi på en anden måde ved at psykoanalysere den.

»Vi har lagt økonomien på den freudianske sofa. Vi sidder med en notesbog og lytter til dens rationale. Hvad undertrykker økonomien, hvad håber den på, hvad frygter den, hvad verbaliserer den? Så let som ingenting dukker der neuroser op og maniodepressive tendenser. Den lider af skizofreni og overrationalisering. Det er sjovt mådeat læse økonomien på en ny måde: Vi analyserer den på afstand, beskriver den og behandler den som en patient. Vi tænker, at hvis vi finder den rette diagnose, har vi nøglen til at helbrede den«.

Har økonomien da brug for helbredelse?

»Ja. For mig at se har økonomien fået en forkert diagnose, og derfor giver man også den forkerte medicin. Politikere og økonomer siger ofte, at økonomien har en depression – og der er man jo allerede gået ind på psykologiens område. Jeg mener ikke, økonomien er deprimeret, men i stedet at den lider af en bipolær lidelse: maniodepressivitet. Den har en tendens til at overgøre de gode øjeblikke, så det bliver manisk, og en tendens til at overgøre de langsommere perioder, så det bliver depressioner. Det øjeblik, man kigger på økonomien på denne måde, ser man straks, at vi aldrig taler om de maniske perioder. Men ud fra et medicinsk synspunkt er de maniske perioder lige så farlige som depressionerne – eller oven i købet værre, for det er svært for patienten at se, at han har behov for en læge, når han er manisk. I en manisk periode vil økonomien afvise at se en læge«.

Hvad skal lægen så gøre med en maniodepressiv økonomi?

»En af vores konklusioner er, at økonomers rolle ikke er at forøge bnp-væksten bortset fra de få tidspunkter, hvor patienten er deprimeret. Økonomens rolle er at sløve væksten. Vi skal altså forsøge at udligne humørsvingningerne. Ja, vi skal speede økonomien, når den er deprimeret, men vi har glemt at sløve den, når den er oppe. Hvis man kun adresserer de depressive stadier og ikke taler om de maniske, er det, som når man har med alkoholikere at gøre, og man kun behandler hans tømmermænd. Tydeligvis ser alkoholikeren tømmermændene som problemet. Men selv hvis man kunne kurere tømmermændene perfekt, har man jo ikke adresseret det egentlige problem – som er alkohol. Overdreven brug af det«.

Sammenbruddet i Grækenland er et varsel

Tomas Sedlacek mener, at økonomien var inde i en manisk periode i 2007-08, men at vi glemte at give den medicin.

»Faren ved vores civilisation ligger i vores styrke. Intet land går fallit, hvis det sløver væksten, og det samme gælder for mennesker. Ingen mennesker går fallit, hvis hans eller hendes indkomst ikke øges, men er stabil. Man er nødt til at være gældsat for at gå fallit. Så alle disse mennesker, der siger, at det og det land går fallit på grund af en økonomisk depression, har ikke ret. Det har ikke noget med sagen at gøre. Det har at gøre med gælden. Vi har skabt denne gæld netop i de maniske perioder. Vores økonomi vokser hurtigt, men den er samtidig utroligt ustabil. Det er ikke et godt system. Hvis bilen ikke har bremser, så er jeg ikke interesseret i, hvor hurtigt den kan køre – så skal jeg bare ikke sætte mig ind i bilen«.

LÆS DEBAT

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skal vi bare droppe at eftersætte vækst?

»Jeg tror, at markedsøkonomi er et godt grundlag for vækst. Og vi skal gøde jorden for vækst, så godt, som vi kan. Det skaber bedre levevilkår, mere frihed, vi kan rejse osv. Men vi skal ikke tro, at vækst er en condizio sine qua non Vi skal ikke tro, at hele samfundet kollapser, hvis vi bliver frarøvet vækst, for hvis vi tænker sådan, er vi nødt til at lege med på alle de åndssvage lege, hvor man leger, at der vækst, selv om økonomien bare bliver mere og mere kunstig og ustabil. Hvis vi fortsætter den vej, så ender det med et kollaps – ikke bare på grund af klimaet og miljøet. Systemet vil stadig kollapse«.

Så hvis vi bliver på denne kurs kollapser det hele?

»Jeg tror ikke umiddelbart, at denne krise vil knuse os. Men hvis vi ikke lærer noget af krisen, så ja. Det amerikanske kollaps var tæt på, og nogle steder også i Europa. Jeg mener for eksempel, at Grækenland er foran os. Det sammenbrud, vi har set i Grækenland, er bare et varsel om, hvad der kan ske for os alle inden for 20 år«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden