Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Vækstpanikken ødelægger vores kreativitet og nytækning

Jeg gider ikke bo i Danmark, hvis vi skal løbe om kamp med kineserne.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Teslas stifter, Elon Musk, har for evne at vende verden på hovedet. Han har bygget verdens første seriefremstillede el-sportsvogn, der p.t. er Norges bedst sælgende bil. Og så bygger han, i privat firmaregi, raketter. Altså dem, man kan sende ud i rummet.

Men langt større perspektiver har Musks nyeste projekt, der går ud på at bygge soldrevne ladestationer til Tesla-bilerne i Californien, hvor ejere af en Tesla kan lade deres bil op gratis!

Det er i sig selv en fantastisk og vild tanke, at man kan køre ’gratis’ rundt i sin bil, når først man har købt den. Og så er det en himmelråbende kontrast til den nutidige diskussion i Danmark, der handler om vækst, produktivitetskommissioner, og hvordan vi får ’gang i hjulene igen’. Begreberne, der altid kommer ud af den slags, er rationalisering, produktivitet, vækst, effektivisering, afregulering, optimering m.v.

Vi skal arbejde mere, hårdere og hurtigere. Vi skal fjerne fjumreårene, og uddannelserne skal være mere i sync med arbejdsmarkedet. Man lugter arven efter Helge Sanders tese om, at vi skal hurtigere fra forskning til faktura.

Problemet med den tænkning er, at den fjerner al mulighed for poetiske mellemregninger, som er det sted, hvor nytænkning, krydstænkning og i sidste ende nye muligheder for vores samfund opstår.

I disse år er Danmark i en form for vækstpanik, hvor vi kun kan regne på den traditionelle regnemaskine. Oftere og oftere gange sammenlignes Danmark med Schweiz, der jo er rigere og mere konkurrencedygtigt, uden at de af den grund har afskaffet velfærden.

Til de mange, der ønsker sig Danmark som et Nordens Schweiz, vil jeg på det kraftigste anbefale et længere ophold i landet, læsning af litteratur fra landet, en aften i selskab med landets filmskat og en refleksion over, hvad landet har leveret af nytænkning ud over kukuret, mælkechokoladen og skattely.

Schweiz avler ikke mange Elon Musk’er, og det kommer Danmark heller ikke til, hvis vi fortsætter med kun at regne på den traditionelle regnemaskine, der efterlader så uendelig lidt plads til de poetiske mellemregninger.

Elon Musk har sydafrikansk og canadisk baggrund, men bor i dag i Palo Alto, Californien, kun 20 km fra åndsfællerne hos Apple i Cupertino. Om netop Californien har den danske arkitekt og idéudvikler Ivar Moltke forklaret, at gode ideer kommer af overskud. Ellers ville Silicon Valley ligge i Etiopien og ikke i, ja, Californien.

Netop overskuddet, det mentale og det poetiske, ikke det på den traditionelle regnemaskine, er nøglen til de nye muligheder, Danmark i disse år har desperat mangel på.

Vi skal have mindre Schweiz. Ikke mere. Vi skal have flere fjumreår. Ikke færre. Vi skal have mere højskole og færre universitetsuddannede i 1:1-sync med arbejdsmarkedet. Nye muligheder kommer ikke af at gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt, som et svar på de rigtige spørgsmål.

Den danske konflikt mellem det rationelle og det mere poetiske er af gammel dato og har mange eksempler op gennem tiderne. Desværre ikke altid med samme fortegn.

For vel var vi stolte af Danmarks og Richard Møller Nielsens EM sejr i 1992.

Men var vi ikke bedre i 1986, da vi slog Uruguay 6-1 og så godt nok fik stryg af Spanien i ottendedelsfinalen? Var vi ikke mere til det poetiske brasilianske spil i Mexico end det effektive norsk/tyske i 1992?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og hvad med vores erhvervsikoner? Afdøde Mærsk McKinney-Møller fik nærmest en statsmandsbegravelse, selvom han ikke lod Produktivitetskommissionen noget tilbage at ønske, hvad angår nidkær jagt på de sidste 2 procent effektivitet og lean. Men meget nyt kom der ikke ud af det.

Det gør der til gengæld hos Danfoss, hvor topchefen Jørgen Mads Clausen direkte opfordrer sine medarbejdere til at bruge fabrikkens værksteder efter endt arbejde og ’låne’ råvarer i jagten på nye produkter, der, måske, kan kaste nye virksomheder og dermed arbejdspladser af sig. Der står intet om Jørgen Mads Clausens værdisæt i Produktivitetskommissionens anbefalinger.

På en måde er søgningen mod mere produktivitet forståelig nok. Der har været krise. Danmark har været presset på sin økonomi. Arbejdspladser er gået tabt.

At løbe hurtigere i det samme musehjul står imidlertid i strid modsætning til det gamle kinesiske ordsprog om, at ’Når forandringens vinde blæser, deles befolkningen i to. De, der bygger vindmøller, og de, der bygger læhegn’. Produktivitetskommissionen og deres ligesindede bygger læhegn, al den stund vi skal løbe hurtigere i det eksisterende musehjul og skære dybere i den eksisterende kage.

Men skal danskerne ikke være både rationelle og kreative? Effektive og idérige? Jo! Men som nation skal vi også have et overordnet mål. En plan for, hvilke værdier der også i fremtiden kan gøre os til et spændende, rigt og trygt land.

Amerikaneren Simon Sinek har i disse år stor succes med at tale om virksomheders why. Sineks tese er, at det fascinerende og inspirerende ved store virksomheder ikke er, hvad de laver, eller hvordan. F.eks. er det uinteressant, at Apple laver computere ved at proppe chips og batterier ind i et kabinet. Men det er interessant, at deres think different gennemsyrer alt fra design over funktionalitet til operativsystem.

Ligeså med Novo Nordisk. Det er uinteressant, at de laver insulinpenne ved at lægge insulin i en kuglepenslignende dims med en nål på. Men det er dybt interessant, at hvis man vil arbejde på Novo Nordisk, skal man ville udrydde diabetes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men hvad så med Danmark? Hvad er vores why? Ja, jeg gider i hvert fald ikke bo her, hvis vi skal løbe om kamp med kineserne og slå dem på produktivitet. Men hvis vores why er, at åndsrigdom, dannelse og fantasi er roden til et fedt samfund, stempler jeg gerne ind på fabrikken Danmark.

Alternativet er nemlig et land, der alt for godt beskrives med den kampagne, det tyske arkitektforbund engang kørte mod det såkaldte Plattenbau, som er de der endeløse grå blokke af lejligheder, der effektivt skulle huse millioner af borgere i kommunistiske paradiser som DDR. Med de trøstesløse blokke som baggrund lød overskriften: ’Byggeri, der kun er rationelt, er som regel ret irrationelt’.

Og sådan går det, når produktivitet bliver det eneste saliggørende. Så forsvinder den poetiske mellemregning. Og så forsvinder alle dem, der tænker nye tanker.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden