Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Optimist. »Krisen har også medført en øget beslutsomhed i vedtagelsen af de reformer, som er nødvendige«, skriver José Manuel Barroso. Klik på billedet for fuld størrelse.

Optimist. »Krisen har også medført en øget beslutsomhed i vedtagelsen af de reformer, som er nødvendige«, skriver José Manuel Barroso. Klik på billedet for fuld størrelse.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Vi skal udvikle Den Europæiske Union

Europa har brug for en stærkere politisk union, skriver formanden for EU-kommissionen i Politiken.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den europæiske integration har i løbet af de seneste ti år været kendetegnet ved historiske resultater begyndende med udvidelsen med 12 tolv nye lande, men har også været præget af kriser af et hidtil uset omfang fra den finansielle nedsmeltning til den seneste udvikling i Ukraine, som nok er den største udfordring for fred og sikkerhed i Europa siden Berlinmurens fald.

Den økonomiske krise har selvfølgelig haft mange negative efterdønninger. Forholdet mellem det centrale Europa og periferien, mellem de rige og de fattige medlemsstater, mellem långivere og skyldnere og mellem nord og syd er atter blevet noget anspændt.

Der har bredt sig en følelse af, at situationen er uretfærdig. Ledigheden er steget dramatisk og er en stor udfordring for vores sociale model.

Men krisen har også medført en øget beslutsomhed i vedtagelsen af de reformer, som er nødvendige, hvis vi vil værne om den europæiske konkurrenceevne, produktivitet, beskæftigelse og i sidste ende vores europæiske vækstmodel. Vi er også blevet mere opmærksomme på vores gensidige afhængighed.

For at sikre fred og velstand i Europa skal vi have en Europæisk Union, der er langt mere villig til at samarbejde, gøre sin magt gældende internationalt og styrke sin rolle og indflydelse.

En ny verdensorden er i støbeskeen. Enten bidrager vi til ændringerne, eller også går vi glip af fremtidige muligheder. Enten samler Europa sig i højere grad, eller også vil Europa blive opfattet som irrelevant.

Det betyder, at der skal ske en videreudvikling af Den Europæiske Union. Jeg mener, at vi skal videreudvikle vores politiske union. En sådan udvikling skal være harmonisk og ikke ske stødvist. Reformer, ikke revolutioner – det er, hvad jeg har lært af mine erfaringer med Europa, navnlig i de sidste ti år som formand for EU-kommissionen.

Begivenhederne de seneste ti år vidner om, hvor utroligt smidige og fleksible Den Europæiske Unions institutioner er. Man kunne tale om deres 'plasticitet': Deres profil og form tilpasses, mens hovedindholdet bevares. Og det er netop det, vi er i gang med i øjeblikket, så vi kan tackle tidens udfordringer.

Det vil kræve, at vi når en ny grad af politisk modenhed, der kan måle sig med de beslutninger, vi træffer i fællesskab. Hvis vi skal udvikle et stærkere EU, må vi forholde os til det manglende ejerskab af disse fælles beslutninger.

Populismen blomstrer, fordi de vigtigste aktører holder sig tilbage fra at påtage sig deres del af ansvaret, når Europa skal på banen. Populisterne skal ikke have lov til at udnytte situationen.

I næste fase af den europæiske integration skal vi opbygge en bredt baseret politisk og samfundsmæssig støtte. De tidligere faser af europæisk integration er altid blevet drevet frem både nedefra og oppefra.

Europæisk integration har været baseret på et veldefineret mål og en klar forestilling om, at der er behov for Europa. Traktaterne og institutionerne har altid været udtryk for en politisk vilje. Vi kan og bør ikke vride armen om på offentligheden. Men vi skal prøve at opbygge den konsensus, der er behov for. Vi skal skabe en ny debat, så vi kan føre Europa videre. Vi skal sørge for, at der er en ægte følelse af europæisk og nationalt ejerskab af det europæiske projekt.

De udfordringer, der ligger foran os i dag, må for det første vurderes ud fra de politiske beslutningsprocesser , der er nødvendige, for det andet ud fra de konkrete politikker, der er nødvendige, og for det tredje ud fra de politiske organisationsformer, der er nødvendige for at gennemføre de to første dele. I den rækkefølge.

Så før vi kaster os ud i diskussioner om de tekniske detaljer vedrørende endnu en traktat, må vi besvare spørgsmålet: Hvad er vores fælles mål med unionen? I hvilket omfang skal vi skabe et skæbnefællesskab? Hvor dyb og vidtgående en integration ønsker vi, hvem ønsker at deltage i hvad og hvorfor?

Uanset om diskussionen drejer sig om mere økonomisk integration i retning af en egentlig økonomisk og monetær union, en mere ensrettet udenrigspolitik eller yderligere skridt i retning af en politisk union, skal vi først debattere disse spørgsmål.

Europas politiske aktører må leve op til deres engagement i vores fælles europæiske projekt. Gennem krisen er den politiske vilje til at handle efterhånden kommet til udtryk: Fra nye regler om økonomisk og finansielt tilsyn til skærpet regulering og overvågning af finanssektoren – så snart 17 eller 18 medlemmer har begivet sig ud i et mere ambitiøst projekt, har næsten alle de øvrige medlemmer tilsluttet sig og bidraget hertil.

De samlende kræfter har gang på gang vist sig at være stærkere end de kræfter, der splitter landene. Mønsteret har været at skabe større integration, ikke mindre, og at overdrage de europæiske institutioner, f.eks. EU-kommissionen og Den Europæiske Centralbank, flere beføjelser, ikke færre.

Men den europæiske politiske dialektik er ofte kendetegnet ved et system, hvor alle har råd til at være en lille smule i regering og en lille smule i opposition, hvor de positive resultater er nationale, mens problemerne er europæiske. Det er nu tid til at udvikle et nyt samarbejdsforhold mellem EU, dets institutioner og medlemsstaterne, til at skabe en trofasthed mellem institutionerne og medlemsstaterne, der strækker sig ud over det, der er fastsat i traktaterne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den fortsatte reformproces kræver, at de nationale ledere ikke blot spiller en national rolle, men at de også anerkender deres europæiske rolle, så vi kan få gennemført reformerne. Når stats- og regeringscheferne træffer beslutninger, skal der følges op på dem nationalt.

Den fortsatte reformproces kræver også, at Europaparlamentet tager sin rolle som beslutningstager alvorligt, snarere end at det blot fungerer som et talerør for dem, der fremsætter krav, uden at tage højde for, om det er muligt at opfylde dem.

Parlamentet har det seneste årti vist, at det kan spille spillet – lige fra vedtagelsen af Den Europæiske Unions budget til indgåelsen af bankunionen.

Den fortsatte reformproces betyder også, at kommissionen fortsat er et uundværligt og styrket omdrejningspunkt for europæisk politik. Selv om det endelige resultat ikke altid har afspejlet vores oprindelige ambitionsniveau, har kommissionen under hele krisen lagt afgørende forslag på bordet.

Den nye værktøjskasse til finansiel stabilitet, reformen af den økonomiske styring, bankunionen og indsatsen over for skattesvig og initiativerne til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden er blot nogle eksempler herpå. Intet andet sted i EU forenes det horisontale perspektiv –den politiske bevidsthed om de forskellige situationer i medlemsstaterne - med det vertikale perspektiv – den tekniske ekspertise i de europæiske politikker.

I Europa betyder det at lede at skabe konsensus og undgå splittelse. Det er derfor, jeg har sikret mig, at kommissionen, mens jeg har været formand, har taget kollektivt ansvar for sine beslutninger. Et udøvende politisk organ er ikke et parlament i miniatureudgave. Selv om det er vigtigt at anerkende kommissionens politiske karakter, er det lige så vigtigt at undgå, at kommissionen bliver partipolitisk.

Vi kommer ikke til at opleve et europæisk ’philadelphiaøjeblik’, det vil sige en forfatningsmæssig genfødsel af hele EU's ramme. EU's udviklingsmodus vil fortsat være en permanent reform og ikke en permanent revolution. For at denne permanente reform skal lykkes, skal vi først og fremmest ramme rigtigt med hensyn til en europæisk politik. Ingen traktatændring, ingen institutionsteknisk opskrift kan erstatte den politiske vilje, der skal til for at føre Europa videre.

Den europæiske integration vil altid foregå et skridt ad gangen. Denne pragmatiske fremgangsmåde har aldrig stået i modsætning til at arbejde hen imod en vision. Tværtimod!

Den europæiske integration er fortsat det mest visionære projekt i nyere tid. Dets energi og tiltrækningskraft er slående. Dets smidighed er uden fortilfælde. Men kun hvis visse betingelser er til stede: Når de nationale politikere udviser et klart ejerskab af det europæiske projekt og ikke behandler Europa som en udefrakommende forstyrrelse, når samarbejdet når en ny grad af modenhed, og når den europæiske politik er rettet mod offensive mål.

Det er det, der står på spil i det kommende valg til Europaparlamentet. Valget er en afgørende lejlighed til at forsvare det, vi har opnået, og opbygge konsensus om, hvad der skal gøres fremover, tale frit om, hvad Europa reelt er, og argumentere for en vision om, hvad Europa kunne være. Dette valg er særdeles vigtigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I mine ti år som formand for EU-kommissionen har jeg haft det privilegium at kunne bidrage til reaktionen på nogle af de mest truende begivenheder i Den Europæiske Unions historie, og jeg er stolt af de reformer, vi har opnået i den tid.

Men den sande belønning vil komme – ikke når vi påbegynder, men når vi fuldfører den nødvendige indsats.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden