Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Samfundet taber på færre mundtlige eksaminer

Eleverne bliver ikke trænet tilstrækkeligt til tiden efter gymnasietiden.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den mundtlige eksamen i gymnasiet er ikke, hvad den har været.

Danske gymnasieelever anno 2014 skal i hele deres gymnasietid kun op til otte afsluttende eksaminer, fire mundtlige og fire skriftlige.

Derudover har de en større skriftlig hjemmeopgave i 3. g, men altså færre end tre afsluttende eksaminer i gennemsnit per år.

De færre afsluttende prøver er ikke begrundet ud fra faglige hensyn, men kan alene ses som en spareøvelse i Undervisningsministeriet, der på sigt udvander den nationale studentereksamen. For hvis ikke undervisere bliver sendt til andre dele af landet som censorer, bestemmer det enkelte gymnasium i praksis selv sit karakterniveau.

Det er givende og – i hvert fald lidt endnu – ret enestående, at et 4-, 7- eller 10-tal stort set er det samme i Horsens, Maribo og Hillerød, da det er givet på samme præmisser. Underviser og en ekstern censor møder hinanden og enes om én karakter.

Gymnasielærere modtager i disse dage deres eksamensbelastning, der viser, hvor meget de skal arbejde frem til afslutningen 29. juni. Størstedelen af os ligger med en eksamensbelastning på 4-6 dage, hvilket er mere end en halvering i forhold til bare for to år siden. For tre år siden arbejdede jeg selv 141 timer i perioden, året efter 131, sidste år 67 og i år godt 50 timer. Og det er det generelle billede blandt mine kolleger.

Jeg blev ikke sendt ud som censor sidste år og kommer det heller ikke i år. Alene for vores lille lærerkollegium – 32 fuldtidsansatte – betyder det kraftigt reducerede eksamensarbejde en besparelse på knap to stillinger samt store rejse- og diætudgifter. På landsplan spares der et 2-cifret millionbeløb.

For en stor del af os er forholdene stærkt utilfredsstillende. Censorordningen er en garanti for, at lærerne ikke bare kan give den fagligt svage elev 02 i årskarakter, hvis han eller hun skal bruge det for at bestå studentereksamen, eller Marie et 12-tal, så hun kan komme ind på det medicinstudium, hun altid har ønsket sig.

En censorordning er derudover i høj grad en garanti imod det snyd, som visse elever desværre anvender.

Konsekvensen for eleverne er, at de slet ikke bliver trænet tilstrækkeligt til de eksaminer, som venter efter gymnasietiden.

Principielt kan man diskutere, hvorvidt eleverne faktisk er studieparate – som jo er selve hensigten med gymnasiet – hvis de ikke har en vis reel eksamenserfaring. Det er et tab for alle i samfundet, men ikke for bundlinjen i Undervisningsministeriet.

Den er sort, ikke rød som huen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden