Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Læger er altså ikke politifolk

Lægeforeningen har besluttet at anbefale læger ikke at medvirke ved transport af afviste asylansøgere.

Debatindlæg

De mange tvangshjemsendelser af afviste asylansøgere har flere gange udfordret enhver anstændighed.

For snart fem år siden, i august 2009, blev et større antal irakere brutalt fjernet af politiet fra Brorsons Kirke på Nørrebro for at blive tvangshjemsendt.

Og for netop et år siden blev mange, især læger og andet sundhedsfagligt personale, rystede over en læges medvirken ved tvangshjemsendelsen af Aziz, en afvist asylansøger, en psykisk syg ung afghaner.

DR's Orientering kunne fortælle, at lægen havde haft til opgave – evt. med tvang – at give en beroligende indsprøjtning med stesolid.

Medieomtalen og græsrodsorganisationen Asylret, en flygtningekomité, som har fået sat fokus på de mest urimelige udslag af regeringens restriktive asylpolitik, fik en del læger til at reagere og igangsætte en debat i Lægeforeningen.

Det førte til, at Lægeforeningen i mandags kunne melde ud om nye etiske retningslinjer for lægers medvirken. Både som læge og som humanist er der grund til at hilse Lægeforeningens formulering og anbefaling af et klart regelsæt, som lægger sig op ad den norske lægeforenings retningslinjer fra 2006, yderst velkommen.

Lægeforeningen har besluttet at anbefale læger ikke at medvirke ved transport af afviste asylansøgere. »Lægen skal værne om tilliden mellem læge og patient«, siger Lise Møller, formand for Lægeforeningens Etiske Udvalg.

I en leder, ’Læger er ikke politifolk’, i Ugeskrift for Læger uddyber hun: »Lægers opgave er at yde lægehjælp, ikke at medvirke til eller legitimere myndighedsudøvelse«.

Hun peger på, at læger, som medvirker ved udsendelse af syge asylansøgere eller ansøgere, der udvises under tvang, får en problematisk og uklar rolle. Det kan nemt føre til, at den udviste opfatter lægen som myndighedsudøver på linje med politiet.

Det er VIGTIGT at understrege, at det ikke drejer sig om turister eller indvandrere, men om folk på flugt, der har søgt ly og beskyttelse i Danmark af frygt for tortur eller forfølgelse, men som ofte bliver ofre for en urimelig og umenneskelig flygtningepolitik og – efter afslag på asyl eller opholdstilladelse – bliver udvist.

Alene sidste år var der tale om ikke mindre end 522 tvangshjemsendelser.

Det drejer sig alt for ofte om psykisk syge, som ikke kan få den nødvendige behandling i deres hjemlande. Lægeforeningen tager skarpt afstand fra lægelig medvirken ved tvangsudsendelser af asylansøgere, der er så syge, at lægeledsagelse skønnes nødvendig; så svært syge asylansøgere bør efter Lægeforeningens vurdering slet ikke tvangsudsendes.

I ’Vejledning – lægelig medvirken ved tvangsudsendelse af afviste asylansøgere’ – som de etiske retningslinJer hedder - skriver Lægeforeningen til sine medlemmer: »Lægeforeningen ønsker at tilkendegive, at lægers opgave er at yde lægehjælp, hvor lægehjælp er nødvendig. Lægers opgave er ikke at medvirke til eller at legitimere myndighedsudøvelse (…) Lægeforeningen har derfor truffet beslutning om at anbefale læger ikke at medvirke ved transport af afviste asylansøgere (…)

Hvis det af medicinske årsager vurderes, at en læge bør medvirke ved transporten, finder Lægeforeningen, at den attest-udstedende læge bør erklære, at personen ikke tåler transport«.

Lægeforeningens afstandtagen fra lægelig medvirken ved tvangsudsendelser er rigtig og det er også glædeligt, at Dansk Sygeplejeråd – sygeplejerskernes fagforening – også straks har bakket klart og uforbeholdent om retningslinjerne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er retningslinjer, der er meget i tråd med den rolle, som danske læger tidligere har spillet i fremme af menneskerettigheder. Det var især danske læger, der gennem Amnesty Internationals lægegruppe startede det – nu verdensomspændende – medicinske arbejde mod tortur for fyrre år siden gennem oprettelse af RCT, Rehabiliteringscentret for Torturofre.

Og det var den danske lægeforening, der gennem World Medical Association aktivt medvirkede til at gøre Danmark til foregangsland i arbejdet mod tortur.

Den internationale lægeforening fordømte allerede med Tokyo-deklarationen i 1975 lægers medvirken ved tortur og formulerede en definition af tortur, som siden blev grundsten i FN’s konvention mod tortur, der blev vedtaget for fyrre år siden. Skiftende danske regeringer har siden været stolte af den danske pionerindsats i arbejde mod tortur.

Man må håbe, at Lægeforeningens fremragende initiativ også kan skabe international præcedens, og at retningslinjerne gør indtryk i regeringen, ved at man revurderer den nuværende praksis omkring tvangshjemsendelser af afviste asylansøgere.

Man må håbe, at den danske regering internationalt, f.eks. gennem FN, vil medvirke til at formulere lignende etisk baserede retningslinjer til fremme af en globalt inspireret flygtningepolitik.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce