Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


De må gøre noget nu, fru statsminister

Jeg forstår ikke, hvorfor den danske regering har så lidt at tilbyde palæstinenserne.

Debatindlæg

Kære fru statsminister.

Som palæstinensisk-amerikansk forretningsmand og som medlem af Det Rådgivende Udvalg ved Det Danske Hus i Palæstina er jeg rystet over de signaler om Israel, vi får fra Deres regering.

I flere europæiske lande – blandt andre Storbritannien og Sverige – stiger utilfredsheden med Israels åbenlyse overtrædelser af menneskerettighederne og folkeretten i det besatte Palæstina.

Og så sent som i sidste uge vedtog Det Britiske Underhus en udtalelse, der anbefaler regeringen at anerkende Palæstina som en selvstændig stat side om side med Israel for at sætte gang i forhandlingerne om en tostatsløsning.

Jeg forstår, at Deres udenrigsminister, hr. Martin Lidegaard, såvel som Deres handels- og udviklingsminister, hr. Mogens Jensen, har nævnt, at sanktioner over for Israel kunne blive nødvendige, hvis vi ikke ser fremskridt i fredsforhandlinger om at afslutte den 47 år lange israelske besættelse af Palæstina.

Jeg har også hørt, at De helt og aldeles afviste det. Det er svært for mig at forstå, hvorfor de allerhøjeste repræsentanter for et land, der forsøger at fremme demokrati og reformer i Mellemøsten, har så lidt at tilbyde, når det drejer sig om at fremme reelt demokrati for palæstinenserne samt respekt for menneskerettigheder og folkeret.

Jeg bor i Al Bireh på den besatte Vestbred og vil gerne give Dem et indblik i situationen.

Vi palæstinensere har den lidet misundelsesværdige verdensrekord i at leve under militær besættelse – kun marginalt udfordret af Vestsahara.

Deres eget land var under besættelse i fem år under Anden Verdenskrig. Forestil Dem, at Deres naboer havde været i stand til at blive, sådan som de planlagde at gøre det, og måske annektere størstedelen af landet og flytte tyske bosættelser ind i de mest frugtbare og velstående dele af Deres land?

Min far er nødt til at leve i USA. Han er ude af stand til at flytte tilbage for at gå på pension i sit fødeland, fordi Israel kontrollerer vores grænser. Jeg valgte selv at flytte til Palæstina – til min fars hjemby – i de håbefulde dage efter underskrivelsen af Oslo-aftalerne.

Jeg bor her stadig, men de håbefulde dage er forbi, og det samme gælder mine muligheder for at tage ud til havet eller sågar til Jerusalem, som kun ligger 10 minutters kørsel fra mit hjem.

Som palæstinensisk forretningsmand kan jeg ikke købe europæiske varer uden om israelske sikkerhedskrav og varestandarder.

Det kan vitterlig tage måneder og år at opnå disse tilladelser. Jeg forstår ikke, at europæerne accepterer dette, mens de giver fri adgang for israelske produkter til det europæiske marked.

Over 80 pct. af de produkter og tjenesteydelser, som bruges af den palæstinensiske selvstyremyndighed kommer fra Israel. Og en stor del af dem er via udviklingsbistand betalt af de europæiske skatteydere. Så velkommen til Jordens mest indbringende besættelse.

Indtil videre har Israel haft helt frie hænder. Besættelsen gavner de finansielle interesser for Israels elite og giver fri adgang uden konkurrence til de palæstinensiske markeder.

Det er en fejltagelse at se de ulovlige bosættelser som adskilt fra Israel. Ikke en eneste bosættelse ville være i stand til at overleve uden den infrastruktur, som Israel leverer. Og i Israel er det gadens bøller, der sætter dagsordenen. Landets ledelse er beruset af magten, og de slipper af sted med mord, sådan som vi lige har set det i Gaza.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den triste situation, vi ser nu, får lov at fortsætte, så længe lande som Danmark og USA nægter at stille Israel til regnskab. Og mens vi taler om det. De skal ikke et øjeblik tro på det israelske spin om, at Gaza ikke er besat. Gaza er totalt lukket – til lands, til vands og fra luften. Israel har den totale og effektive kontrol.

Israelerne detailstyrer alle aspekter af det palæstinensiske liv. De kontrollerer det vand, vi drikker, elektricitet, brændstof, alle bevægelser, adgang, handelsrelationer, grænser – alt.

Jeg ved, at Deres land er en gavmild donor af udviklingsbistand – også til den palæstinensiske selvstyremyndighed. Jeg ville langt hellere se Dem støtte politiske løsninger, forlange respekt for menneskerettighederne og folkeretten og stå ved Deres ord.

Vores virkelighed her er en besættelse i 3D, og Deres land støtter – eller i hvert fald accepterer – den. Måske skulle De være så høflig ikke samtidig at foregive, at Deres land ønsker at se demokrati og lighed for loven udbredt til vores region?

Hvis De elsker Israel, bør De handle nu. De må stoppe Israels magtberuselse, for på et eller andet tidspunkt vil landet falde ud over tostatsklippen – og lande i en total apartheidsituation.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce