Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jonas Olufson (Arkiv)
Foto: Jonas Olufson (Arkiv)

Ny. Indehavnsbroen er udført i arkitektonisk tung og uelegant konstruktion, som danner en uigennemtrængelig visuel barriere fra så godt som alle sider, skriver arkitekt Gitte Stærbo.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Inderhavnsbroen er en øjebæ

Den nye bro i Københavns Havn er en arkitektonisk fadæse, der burde være droppet.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det må være på tide at genindføre begrebet øjebæ, som blev lanceret i begyndelsen af 1990’erne; en sproglig finurlighed, der ifølge Den Danske Ordbog beskriver en bygning eller en anden arkitektonisk frembringelse, der er hæslig at se på og virker skæmmende på omgivelserne.

Denne lidet flatterende betegnelse er, hvad man kan hæfte på den nye Inderhavnsbro i Københavns Havn: et bygnings(mak)værk, som man kunne ønske havde haft et andet forløb – både rent fysisk og i hele anlægsprocessen.

Broen burde have været forkastet i støbeskeen eller i hvert fald på et tidligere tidspunkt, da det var evident, at der var noget helt galt: Ikke nok med, at byggeriet har overskredet alle grænser for anlægstid og udgifter og været en del af en spektakulær konkurs for et af landets førende entreprenørfirmaer.

Den er tilsyneladende også fejlprojekteret og behæftet med graverende fejl. F.eks. er bropillerne i den ene side sunket flere centimeter, og den er måske oven i købet bygget af beton af så ringe kvalitet, at der allerede er synlige rustudtrækninger (Information 19.9.2014).

Men broen er simpelthen også en arkitektonisk fadæse.

Placeret midt i den mest sårbare del af inderhavnen, hvor det lange lige havneløb slår et knæk, og perspektivet ændrer sig, med mulighed for fine, lange kig i alle retninger, klos op ad indsejlingen til Nyhavn, og på den anden side indsejlingen via Trangraven til Christianshavns Kanal ligger broen nu placeret skråt på tværs af havneløbet, udført i en arkitektonisk tung og uelegant konstruktion, som danner en uigennemtrængelig visuel barriere fra så godt som alle sider.

Udsigten fra enden af Nyhavn vis-a-vis Skuespilhuset, som førhen var en af de bedste i hele havneløbet med frit udsyn til Christianshavns gamle fredede pakhuse, er nu helt spoleret af den nye bro.

Med sin altdominerende udformning braser den gennem området og skærer de fine gamle pakhuse skråt over på midten. Dens placering og udformning gør stedet helt uoverskueligt og levner ikke andet udsyn til havneløbet mod syd end et par fjerne hustage og den gråblå himmel.

Det samme er tilfældet set fra den modsatte kajkant på Nordatlantens Brygge.

Som en tilkørselsrampe i en motorvejsudfletning skærer Inderhavnsbroen sig fra Grønlandske Handels Plads skråt hen over hjørnet ved gavlen af det gamle pakhus for at lande i en lang – for områdets retlinjede struktur helt uvedkommende – bue på den anden side af havnen på hjørnet af Havnegade og Nyhavn.

Med sin skæve linjeføring spærrer den halvt for indsejlingen til Nyhavn og skærer omgivelserne i stykker i to lag; vandspejlet for neden og himlen ovenover, kun enkelte steder med mulighed for smugkig til livet på den anden side.

Der er ikke nogen tvivl om, at der er brug for en broforbindelse i denne del af byen, som ifølge beregninger vil blive benyttet af op til 7.000 cyklister om dagen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bryggebroen i den anden ende af havnen har haft en positiv effekt for afviklingen af cykeltrafikken ved at indoptage og lede cykeltrafikken fra den sydlige og vestlige ende af byen – Sydhavn, Vesterbro og Frederiksberg – over på Amagersiden.

Ligeledes er det vel intentionen, at en bro i Inderhavnen skal gøre det samme for den nordlige og østlige del og være til glæde og gavn for fodgængere og cykelpendlere til Operaen, de nye boligkvarterer og skolerne på Holmen, til Christianshavn og videre ud over Amager.

Men med sin placering for enden af Nyhavn kan man forudse et kaotisk virvar, når cyklisterne, som kommer fra brokvartererne og nordfra, presses ind gennem Kgs. Nytorv og skal vige for fodgængerovergangene og den øvrige trafik på dette knudepunkt.

En strøm af cyklister vil ledes gennem den nye cykeltrafikåre i Nyhavn – ganske vist på skyggesiden, hvor der er mere plads, men som stadigvæk kun er egnet til moderat trafik.

Det er et udpræget fodgængerområde, som skabt til i fred og ro at nyde den detaljerigdom, der findes overalt her; kajen, vandet, skibene, de smukke gamle huse, cafeerne og menneskemylderet.

Cyklisterne nordfra vil vælge den smalle Toldbodgade med fortsættelse over Nyhavnsbroen, en i forvejen belastet trafikal flaskehals.

Og hvordan kan man i øvrigt tænke sig, at myldretidstrafikken vil blive afviklet, når en stor mængde cyklister (og en mindre mængde gående), efter at være landet på Grønlandske Handels Plads på det nordlige hjørne af Christianshavn, skal mødes med modkørende og -gående på midten af den nye trepunktsbro over Trangraven og Christianshavns Kanal, som skal forbinde Christianshavn med Holmen?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Arkitektur har i høj grad også med følelser at gøre, og man har lov til at begræde både tabte værdier og tabte muligheder.

For ved nærmere syn har den bro, endnu inden den er færdigbygget (og prospekterne af broen lover ikke bedre), ramt mig som et stød i øje og hjerte med sin manglende arkitektoniske æstetik og visuelle, fysiske, praktiske og infrastrukturelle fejlplacering.

Så derfor denne kommentar – bedre sent end aldrig, hvis den blot kan få den ringeste indflydelse på fremtidige byudviklingsprojekter.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden