Efter terrorangrebet i weekenden var min første reaktion vrede. Vrede på gerningsmanden, der har forvoldt så meget ondt. Vrede på de mennesker, der har inficeret ham med onde tanker. Vrede på dem, der påstår, at det er alle muslimers skyld. Vrede på dem, der siger, at det er min skyld. Men også vrede på de politikere, der skamløst bruger anledningen til at score billige politiske point.

Min næste reaktion var frygt. Frygt for vreden. For vrede skaber vold. Og vold avler endnu mere vold. Og så er der ikke længere så langt til krig.