Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Kast nu håndklædet i ringen, Helle Thorning!

SR-regeringen har hverken holdninger eller politik at byde på. Lad os få valget nu!

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu er der knap et halvt år til, at der skal være valg i Danmark.

Desværre for Danmark ser det også ud til, at danskerne må vente lige så længe på at kunne fælde dom over S-R-(og lidt SF)-regeringen.

Den har gjort det dårligt, er for længst løbet tør for benzin, og regeringens ministre sidder sådan set bare på deres kontorer, mens de håber på et mirakel, der kan få danmarkshistoriens største vælgerbedrag til at forsvinde i vælgernes bevidsthed.

Partierne selv byder ikke på visioner for fremtidens Danmark. De nøjes med at svine politiske modstandere til oftere end ved enhver given lejlighed. Som om det skulle få vælgerne til at fatte tillid til Socialdemokraterne og de radikale!

Regeringen har siden sin start været en synkende båd. I visse perioder er vandet fosset hurtigere ind i skroget end i andre, men tendensen har været helt klar. Mest tydeligt har det nok været, når Helle Thorning-Schmidt den ene gang efter den anden har måttet skifte sine ministre ud.

SF’s regeringsexit, Bødskov-skandalen, Vestager, som smuttede til EU, Uffe Elbæk, som gik fra regeringen og de radikale og så videre og så videre.

Rent politisk er det også en sand ørkenvandring, vi har været vidner til. En zig-zag-kurs er det blevet til. Først den ene vej og så den anden vej. Givetvis fordi der simpelthen er enorm forskel på partierne i rød blok. De kan ikke blive enige om ret meget, og de kan ikke finde ud af at samarbejde.

Dette nok bedst illustreret, da et måbende Danmark i juni 2012 kunne se den politiske ordfører for Enhedslisten, der udgør regeringens parlamentariske grundlag, for åben mikrofon råbe op om, at regeringen pissede på sine vælgere.

Vi oplever også, at det ene regeringspartis frustrationer over, at de blot to regeringspartier fundamentalt er uenige om dagpengeområdet, bliver udstillet på nærmest daglig basis.

Ja, statsminister Helle Thorning-Schmidt sagde endda i sin nytårstale:

»Jeg ønsker et dagpengesystem, hvor færre mister dagpengene. Det giver tryghed til flere. Og derfor håber jeg, at Folketinget efter valget bliver sammensat på en måde, så vi kan få et nyt og bedre dagpengesystem«.

Fra Thorning lød det også i nytårstalen, at hun er fuld ud klar over, at det ikke er alt, hvad regeringen har gjort, der er lige populært.

En skarpsindig observation, al den stund at vi skal tilbage til 28. september 2011 for at finde et snit af meningsmålingerne, der har givet rød blok flertal. Regeringen nåede med andre ord at have opbakning fra et flertal af danskerne i mindre end én måned!

Så meget desto større er grunden til at få udskrevet det valg i en ruf. Thorning og rød blok snød sig til magten med en stribe af løfter, som de næppe havde tænkt sig at holde, og det er mildt sagt utroligt, at Thorning og co. så stædigt holder fast nu.

Det er mildt sagt utroligt, at Thorning og co. så stædigt holder fast nu

Især fordi Thorning før sidste valg selv havde travlt med at kræve valg – f.eks. i 2009, da Lars Løkke Rasmussen stod til at overtage statsministerposten efter Anders Fogh Rasmussen.

Hendes begrundelse dengang var, at »hvis ikke der kommer valg, vil mange føle sig snydt«. Man kan spørge sig selv om, hvorvidt S havde udskrevet valg, hvis Thorning var lykkedes med sin plan om at få en toppost i EU.

Man kan også spørge Thorning, hvorfor hun så ikke udskrev valg, da SF skred fra regeringen. Thorning krævede også valg i forbindelse med Folketingets åbning i 2010 og ved afslutningsdebatten i 2011.

Så det kan ikke være, fordi hun er modstander af valg ’før tid’, at hun ikke får udskrevet det valg, der kan bryde det politiske dødvande og bringe Danmark videre.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For hvad vil regeringen egentlig? Vi ved det ikke. Regeringsgrundlaget er for længst udtømt, men et nyt regeringsgrundlag har vi ikke fået.

Statsministerens format har heller aldrig været overvældende. Der blev sagt meget før valget, som Thorning ville gøre, hvis hun blev statsminister, men som pludselig slet ikke kunne lade sig gøre. Tage imod Dalai Lama for eksempel.

Før Thorning blev statsminister, havde hun også klare holdninger til mange ting. Det stoppede i det sekund, hun blev statsminister. I 2010 sagde hun: »Når jeg ser en 13-årig med tørklæde, så provokerer det mig«.

Da hun af en pågående journalist blev konfronteret med dette udsagn i 2014, lød det afmålt: »Jeg har ikke noget at lægge til de citater, som du henviser til fra 2010«.

Da Thorning i 2012 blev spurgt til sin holdning til kinesisk minedrift i Grønland, så lød svaret, at »det ikke tilkom hende« at have en holdning til emnet.

I forbindelse med den frygtelige terror i København blev Thorning spurgt til sin holdning til tegneren Lars Vilks såkaldte Muhammedtegning.

Hendes svar var: »Jeg synes ikke, det tilkommer mig at have holdninger til specifikke ytringer eller specifikke tegninger. Det er ikke det, jeg skal som statsminister«. Budskab forstået. Thorning er en embedsmand uden holdninger.

Det eneste positive, man snart kan sige om Thorning, er, at hun er god til at tage imod tæsk. Hun har fået mange af dem, og hun er adskillige gange blevet rost af politiske kommentatorer for, at man ikke kan mærke det på hende.

»Helle Thorning er ikke en quitter«, som Hans Engell har bemærket det. Nej, men gid hun var.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For det her er ikke en dårlig amerikansk boksefilm, hvor helten bliver tæsket igennem tolv omgange for så til sidst på mirakuløs vis alligevel at slå modstanderen omkuld.

Det her er virkelighed. Det er Danmark og Danmarks fremtid, det handler om. Og her ville det på alle måde være bedst, hvis Thorning kastede håndklædet i ringen og får udskrevet det valg.

Nu.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden