Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

tegning: Per Marquard Otzen

tegning: Per Marquard Otzen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Derfor skal staten være neutral over for religion

Når staten favoriserer en religion over andre, behandler den borgerne som børn.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Politiken 11.4. skriver den konservative folketingskandidat Rasmus Jarlov i et debatindlæg, at det er helt naturligt og godt, at kristendommen favoriseres i Danmark. Han afviser dermed ideen om, at staten bør være værdineutral. Hvorfor skulle den dog det?, spørger han retorisk.

Ja, hvorfor skulle staten dog være værdineutral? For at besvare det spørgsmål er det vigtigt at forstå mere præcist, hvad tilhængere af statens neutralitet mener med ’neutralitet’. Dette er et stort og vanskeligt emne, der diskuteres intenst inden for den politiske teori og filosofi.

For det første er det vigtigt at forstå, at tilhængere af en neutral stat ser neutralitet som en værdi eller mere præcist en norm.

Staten bør være neutral, siger de. Det er en norm eller et princip, at staten bør forholde sig neutralt til for eksempel, hvilken religion der er den bedste.

Denne norm om statens neutralitet bygger på en norm om tolerance, der indebærer, at alle borgere bør have lige muligheder for at forfølge deres legitime mål.

For det andet skal det påpeges, at normen om neutralitet handler om, hvad staten bør gøre. Det er muligt at gå ind for statens neutralitet, selv om man har stærke holdninger til, hvilken religion der er bedst.

Tolerance kræver ikke, at man mener, at alle religioner er lige gode, men at alle borgere har lige ret til at forfølge deres egen opfattelse af, hvilken religion der er bedst. Pointen med princippet om neutralitet er, at staten ikke bør have en opfattelse af, hvilken religion der er bedst.

Så hvorfor skulle staten dog være neutral, når det gælder forskellige religioner? For efterfølgere af oplysningsfilosoffen Immanuel Kant lyder svaret, at dette kræves af et princip om alles lige ret til frihed og af ideen om, at vi bør udvise respekt for den enkeltes ret til selv at afgøre, hvad det gode liv er for ham eller hende.

Hvert enkelt individ skal respekteres som i stand til selv at afgøre, hvad der er sandt

»Ingen kan tvinge mig til at være lykkelig på sin måde – tværtimod må enhver søge sin lykke, som det forekommer godt for ham«, så længe dette er foreneligt med alles lige ret til frihed, som Kant skriver i et essay fra 1793.

Principper om statens neutralitet, tolerance og religionsfrihed bygger på, at det er en grundlæggende norm, at hvert enkelt individ skal respekteres som i stand til selv at afgøre, hvad der er sandt i for eksempel religiøse spørgsmål.

Når staten favoriserer en religion over andre, behandler den borgerne som børn, der ikke selv kan afgøre, hvad de skal tro og mene.

Jarlov retter sin kritik mod de »multikulturelle« og »danske venstreorienterede, som hader deres egen kultur«. Men som man kan læse andetsteds i Politiken samme dag, er diskussionen om kristendommens plads i Danmark en debat inden for den blå blok.

Uenigheden om, hvorvidt staten skal være neutral eller ej, følger ikke den traditionelle højre/venstre-dimension i dansk politik.

Højreorienterede liberalister går ofte ind for en neutralt stat, og der er mange venstreorienterede, der enig med Jarlov i, at staten aldrig kan være neutral. Venstreorienterede går oftest ikke ind for, at staten favoriserer én religion over andre, men for eksempel marxismen har en idé om, hvad det gode liv er, som den mener, staten bør fremme.

Debatten om statens neutralitet og kristendommens plads viser interessante skillelinjer i dansk politik, der ikke følger venstre/højre-aksen, der hovedsageligt handler om forholdet til den økonomiske politik.

Det er vigtigt at se, at positionen, der holder på statens neutralitet, ikke er et udtryk for ikke have en værdipolitik, som den konservative leder Søren Pape Poulsen ellers insinuerer i lørdagens Politiken.

Princippet om statens neutralitet i forhold til religion og andre aspekter af det gode og sande liv er netop et princip, der bygger på stærke normer om frihed, lighed og respekt for den enkeltes evne til at tænke for sig selv.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden