Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Jo, I borgerlige vil sende børn i fængsel

Det bliver konsekvensen, hvis den kriminelle lavalder sænkes efter valget.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folketingsvalget er lige om hjørnet, og hvis vi får en blå regering, har de varslet en sænkelse af den kriminelle lavalder.

Jeg deltager som repræsentant for de sociale myndigheder, når børn afhøres af politiet og fremstilles i retten. Min oplevelse er desværre, at der på ingen måde i fængsels- og retssystemet tages højde for børnenes særlige behov, herunder deres sproglige og kognitive udvikling.

Jeg ser med gru frem til en sænkelse af den kriminelle lavalder, der vil betyde, at også mindre børn, der mistænkes for kriminalitet, kan risikere den behandling, som de 15-årige får i dag.

Politikerne forsikrer os om, at der ikke er tale om, at børn skal i fængsel. At der ved en ændring af den kriminelle lavalder skal oprettes ungdomsdomstole, hvor der vil være særligt fokus på børnenes alder i forhold til de sanktioner, de idømmes.

Men realiteten er, at ingen politikere har taget stilling til, hvorledes starten på børnenes forløb gennem straffesystemet skal ændres ved reformen. Og det betyder, at børn kommer i fængsel.

I skal nu møde 15-årige Tobias. Denne historie er et typisk eksempel på det forløb, et mistænkt barn kommer igennem.

Tobias anholdes en mandag formiddag af politiet, da de mener, at han har deltaget i et gaderøveri. Ved ankomsten til politistationen afklædes og visiteres han af betjentene. De tager hans bælte, snørebånd og andet, han kan skade sig selv med, inden de placerer ham i en celle.

Men realiteten er, at ingen politikere har taget stilling til, hvorledes starten på børnenes forløb gennem straffesystemet skal ændres ved reformen. Og det betyder, at børn kommer i fængsel

Tobias’ celle lugter af urin, og han kan høre flere af de andre tilbageholdte, der råber, skriger og banker på celledørene. Her sidder han og venter de næste 6 timer, indtil han afhøres. Efter afhøringen overføres Tobias til Vestre Fængsel, da han dagen efter skal fremstilles i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Ved ankomsten til Vestre Fængsel modtages han af to fængselsbetjente, som beder Tobias afklæde sig alt sit tøj. Han får at vide, at hvis han nægter, vil afklædningen ske med magt. Da han er afklædt, skal han bøje ned i knæ, således at fængselsbetjentene kan se, om han har forsøgt at skjule noget i sin kropsåbning. Derefter føres han til en celle på 10 m2.

Han skal ringe på en klokke for at komme på toilettet, men ventetiden er lang, da der kun er én betjent til at dække hele fængselsafsnittet om natten, så han må tisse i vasken på cellen. Næste morgen transporteres han til retten i en fangetransportbus med celler så små, at man knap kan sætte sig ned.

Da det bliver Tobias’ tur til at komme for retten, føres han ud i retslokalet. Han placeres i midten af rummet på en stol. På hans ene side sidder hans forsvarer, som han ikke har mødt før. På den anden side sidder anklageren og foran ham dommeren. Bag ved ham har en skoleklasse, journalister, en socialarbejder og familie taget plads.

Sigtelsen mod ham læses op, og Tobias udspørges af anklager, forsvarer og dommer. De taler hurtigt og bruger juridiske termer. Dommeren afsiger sin kendelse, og Tobias skal varetægtsfængsles for 14 dage på det, der kaldes en sikret institution, men som reelt er et ungdomsfængsel.

Der tages ikke særlige hensyn til Tobias' alder eller hans særlige vanskeligheder under den foregående beskrevne proces

Det, som ingen har interesseret sig for, er, at Tobias er dårligt begavet, autist og har adhd. Der tages ikke særlige hensyn til Tobias’ alder eller hans særlige vanskeligheder under den foregående beskrevne proces. Han får grundlæggende samme behandling som de voksne fanger.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tobias er tydeligt forvirret og utryg. Han spørger mig efter grundlovsforhøret, om det, dommeren sagde, betyder, at han kan komme hjem, når de 14 dage er gået. Tobias har ikke fået sin adhd-medicin siden anholdelsen, da fængselsvæsnet ikke betragter dette som nødvendig medicin.

Det betyder, at Tobias, der i forvejen har svært ved at forstå og navigere i situationen, samtidig skal kæmpe med sine adhd-symptomer. Først ca. et døgn efter anholdelsen ender Tobias på en sikret institution, hvor der er pædagogisk personale, der, så godt som de kan, tager højde for Tobias’ særlige vanskeligheder.

Jeg forstår som fagperson, voksen og som forælder ikke, at politikere kan mene, at denne behandling af børn og unge er den bedste måde at imødegå deres kriminelle handlinger på. At der er politikere, der mener, at selv mindre børn skal have samme behandling som Tobias. Det er mig totalt uforståeligt.

Hvis man som politiker, inden man stemmer for en sænkelse af den kriminelle lavalder, bliver nysgerrig på at vide mere om den proces, som børn udsættes for i fængsels- og retssystem, er man meget velkommen til at kontakte mig.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden