Tegning. Per Marquard Otzen

Tegning. Per Marquard Otzen

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Dumme politikere truer Europa

Tysklands kansler, Merkel, tør sætte publikumsdemokratiet på plads.

Debatindlæg

I politik findes der to former for kynisme. Den ene tager hensyn. Den anden er hensynsløs.

Tysklands kansler, Angela Merkel, aflægger sig sjældent sit politiske panser. Det er den kyniske side af embedet.

I julemåneden i fjor trak en islam-fjendtlig masse gennem Dresdens gader; Pegida, kaldte den ny bevægelse sig. »Vi er folket«, mente disse bedsteborgere, der aldrig havde set en indvandrer.

Merkel lod for én gangs skyld paraderne falde og sagde i sin nytårstale, på sidste års sidste dag, til det tyske folk, at det ikke skulle følge Pegidas opfordringer: »For alt for ofte er der fordomme, er der kulde, ja endog had i deres hjerter!«.

Her veg hendes kynisme for en sand politisk lidenskab. Merkel gav ikke fremmedhadet medløb. Hendes søsterparti CSU, der repræsenterer den kristelige del af det politiske spektrum i delstaten Bayern, våndede sig under hendes hårde ord og kaldte dem »langt ude«.

CSU fisker på livet løs efter stemmer på fremmedhad. Lige nu vil partiet opsamle flygtninge fra Syden i teltlejre ved bayerske grænseovergange. Det store flertal, der ikke opnår status som politiske flygtninge, ryger tilbage over grænsen efter en summarisk behandling.

Det er ren kynisme. Men ikke af samme slags som Merkels. Bag hendes kynisme ligger en viden om, at hun skal forene mange synspunkter, imødekomme flere interesser, afveje gode argumenter mod hinanden og finde løsninger på problemer, der i grunden ingen løsninger har. Det er statsmandskunst.

Populismens kynisme er det modsatte. Den er besat af lidenskab og skyder, før den spørger.

Populismens kynisme er besat af lidenskab og skyder, før den spørger

Peter Sloterdijk, den kendte tyske tænker, slog sig igennem med en bog, der vovede sig ind i spændingsfeltet mellem de to vidt forskellige kynismer, den samfundsbevarende og den ansvarsløse. Populister hader etablerede politikere for deres professionelle kynisme og kalder dem politisk korrekte løgnere.

Forleden samlede Sloterdijk sagen op i en tv-udsendelse: »Det grundlæggende problem i politik er ikke kynismen, men dumheden«, sagde han.

Vidnesbyrd savnede han ikke. CSU er et parti med faste rødder i sydtysk katolicisme med alt, hvad dertil hører af stivnede kønsroller. Men bortset fra det ligger ingen synspunkter fast.

Rygrad eksisterer ikke. CSU sætter sig i spidsen for ethvert tilfældigt opstået lune. Opportunisme er partiets kardinaldyd.

I 2012 tvang CSU den daværende borgerlige regering under Merkel til at gennemføre en ekstremt udgiftstung lov, der betaler mødre for at passe deres småbørn hjemme.

Det oplyste Tyskland tog sig til hovedet. Loven, af folkemunde døbt ’komfurpræmie’, bekræfter kønsrollerne i traditionelle katolske familier – og i ditto muslimske. Loven er gift for integration og kvinders ligeberettigelse.

Med denne kønspolitiske triumf i ryggen gik CSU i 2013 til valg på, at udenlandske bilister skal betale for at køre på tyske motorveje. Helt ærligt, tyske bilister betaler jo også for at køre på motorveje i udlandet! Lige for lige.

Enhver ved, at indenlandske bilister i lande med betalingsmotorveje også betaler for at køre på dem.

Udenlandske betalingsveje er ikke specielt vendt mod tyskere eller andre udlændinge. Alle betaler. Det er ulovlig diskrimination at lade udlændinge betale en afgift, som tyske bilister bliver holdt skadesløse for.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Intet hjalp. CSU krævede afgiften lovfæstet for at indgå en regeringsaftale med Merkel og Socialdemokratiet efter valget.

Nu har EU-kommissionen sagt, at vejafgiften krænker traktater, Tyskland selv har indgået. Merkel har lagt loven på is, og der bliver den nok liggende. I sidste uge afgjorde den tyske forfatningsdomstol, at CSU’s ’komfurpræmie’ er i strid med landets grundlov. To nederlag.

Bayerske toppolitikere himler refleksmæssigt op om »bureaukratiet i Bruxelles«. Men interessant nok kritiserer den selvudråbte folkets røst ikke »bureaukratiet i Karlsruhe«, hvor forfatningsdomstolen har hjemme. Populismen ved så udmærket, hvor den skal tie.

Nu er Merkel, takket være sin illoyale finansminister, Wolfgang Schäuble, for første gang kommet i alvorlig intern modvind i sit parti. Hun støtter et Grækenland i eurozonen, selv om landet er tyske populisters foretrukne hadefigur.

Merkel vil vinde, hvis hun viser flaget igen. Hun er troværdig nok til at sætte publikumsdemokratiet på plads og lade sit embedes kynisme lyne med den lidenskab, hun viste tyskerne nytårsaften.

Det vil Europa takke hende for. Der er så svimlende få politikere, der tør.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce