Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Vi må indstille os på færre røde bøffer, biler og charterferier

Hvem siger, at et grønt samfund med lavere levestandard er et kedeligt samfund?

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Hvis et par milliarder mennesker nu rækker ud efter den levefod, vi har i Danmark, ved vi med sikkerhed to ting: De kan ikke få den. Og vi kan ikke beholde den. Den traditionelle type af økonomisk vækst, som har domineret i Europa og Nordamerika siden Anden Verdenskrig, og som baserer sig på et stigende privatforbrug af biler, flyrejser, vaskemaskiner etc., kan ganske enkelt ikke fortsætte på globalt plan. Det vil føre til en klimakatastrofe. Vi er derfor tvunget til grundlæggende at gøre op med den hidtidige økonomiske vækstmodel«.

Sådan lyder det fra socialdemokraten Mogens Lykketoft, der fra september skal lede FN’s Generalforsamling, hvor nye mål for fattigdomsbekæmpelse, kamp mod ulighed og fælles indsats for miljø og klima står allerøverst på dagsordenen.

Den tidligere finansminister giver et eksempel på udfordringen:

»Hvis alle kinesere skulle spise så meget kød som vi, ville det svare til en fordobling af den nuværende kødproduktion i verden. Og hvis Kina fortsætter den økonomiske udvikling, skal der i fremtiden være plads til lige så mange biler i Kina, som der i dag er i hele verden. De miljø- og ressourcemæssige konsekvenser vil være fuldstændig uoverskuelige. Der er en overhængende fare for en klimakatastrofe, der sender hundrede millioner mennesker på vandring og skaber konflikter. På langt sigt kan kinesere og andre ikke få vores levevis. Og vi kan ikke beholde vores. Sådan er det«.

Du har som socialdemokrat kæmpet for en vækst, der kan give elektrikeren fra Herlev sit eget lille hus, en bil og en flyrejse til udlandet. Nu siger du, at kineserne ikke skal sætte næsen op efter det, du har kæmpet for til danskere. Er det fair?

»Det handler om, hvad der kan lade sig gøre. Sagen er, at vi kan gå to veje. Den ene er at læne sig tilbage og lade markederne styre. Gør vi det, bliver bilerne, kødet, mineralerne etc. på langt sigt så ekstremt dyre, at det automatisk vil presse livsstilen ned for alle. Men der er også et alternativ: at vi planlægger på en sådan måde, at væksten bliver bæredygtig, og det bliver sjovt at leve i fremtiden«.

Vi kan heller ikke bibeholde vores levestandard i Danmark, siger du. Elektrikeren fra Herlev skal altså indstille sig på at blive vegetar og køre i bus?

»Det er journalistisk set den enkleste måde at fremstille det på. Svaret er ikke helt så firkantet. Men ja, det bliver en anden levevis«.

Store forandringer kommer uomgængeligt, uanset om vi ønsker dem eller ej. Enten bliver det over markedet. Eller også planlægger vi selv fremtiden

Vil det ikke være svært at sælge den form for grøn planøkonomi?

»Jeg kan sagtens forestille mig et grønt samfund, hvor vi spiser færre røde bøffer, kører mindre i bil og flyver mindre på ski- og charterferie, men hvor sundhedstilstanden er i top, og hvor vi lever længere, har bedre uddannelser, bedre kollektiv trafik, og hvor vi passer bedre på hinanden og på naturen. Er det ikke et bedre samfund, end det vi har? Drop skræmmekampagnen. Igen: Store forandringer kommer uomgængeligt, uanset om vi ønsker dem eller ej. Enten bliver det over markedet. Eller også planlægger vi selv fremtiden. Det er det sidste, jeg appellerer til«.

Planlægning skal der til

Mogens Lykketoft er ude i et opgør med tilhængerne af traditionel vækst. Men han ser ikke sig selv som en grøn nulvæksthippie.

»Vi skal bevæge os væk fra en form for økonomisk vækst, som baserer sig på øget materielt forbrug, og som er energi- og ressourcekrævende. I stedet skal vi sige ja til en ny form for økonomisk vækst, der er drevet frem af en fremsynet offentlig indsats, som skaber arbejdspladser og fremmer grøn omstilling, der bl.a. satser benhårdt på at spare på energi, styrke vedvarende energi og genbruge metaller og andre ressourcer systematisk«.

Forskerne siger, at klimaet kun kan reddes, hvis Danmark og andre olielande lader noget af olien blive i undergrunden. Men den danske regering går den modsatte vej og vil hente endnu mere op. Kilde: Politiken.tv / Jakob Nielsen. Producer: Henrik Haupt.

Hvordan skal politikerne drive denne form for vækst frem?

»Gennem massive investeringer i energibesparende teknologi, infrastruktur, uddannelse, forskning, sundhed, it-systemer – alt det, vi skal leve af i fremtiden. Dernæst skal vi satse på grønne afgifter, der kan dreje forbruget væk fra det, der forværrer klimaet og miljøet. Samtidig må vi have lovgivning, der understøtter deleøkonomien og genbrug. I det hele taget skal vi hive i mange forskellige håndtag, og det optimale vil være, hvis man i hele Europa kunne blive enige om at investere og om at anvende både positive og negative incitamenter til at fremme en grøn omstilling«.

Men det er jo ikke den politik, der bliver ført i Europa?

»Nej, desværre. I Europa er politikerne optaget af at komme tilbage til det gamle, traditionelle forbrugsmønster og vækstspor fra før krisen. Og man sætter sin lid til, at forbrugerne vil bruge en masse penge. Derfor giver man perspektivløse skattelettelser. Desværre har de europæiske politikere valgt ikke at satse på en fælles infrastruktur, og man har ikke kunnet enes om en ekspansiv finanspolitik via de offentlige budgetter. Og det kniber med fælles lovgivning. Scenen i Europa er i alt for stort omfang overladt til nationalbankdirektører, og det er uhyre farligt, fordi det måske kun vil føre til bolig- og aktiebobler, som vil kunne briste. Jeg savner en fælles lyst til at handle i Europa, og jeg savner den ambitiøse vej med investeringer, der kan fremme den grønne omstilling«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg savner en fælles lyst til at handle i Europa, og jeg savner den ambitiøse vej med investeringer, der kan fremme den grønne omstilling

Du taler om et grundlæggende paradigmeskift, om at vi skal gå i en helt ny retning. Hvordan vil du vurdere din egen regering med den målestok – regeringen droppede en grøn skattereform, betalingsringen og flyafgifter, til gengæld har den givet skattelettelser, der skal øge privatforbruget?

»Danmark har stadig gjort mere end de fleste, og der er grænser for, hvor langt vi kan gå helt alene. Danmark er trods alt et land, der på enestående vis har formået både at omfordele goderne og været frontløber med grønne teknologier. Set gennem neoliberalistens øjne er det jo uforklarligt, at humlebien flyver, og at Danmark er et af de rigeste lande i verden og det land i Europa, hvor det er mest interessant at drive erhvervsvirksomhed. Det tyder jo ikke på, at en model, der prioriterer lighed og miljø, ikke er konkurrencedygtig. Tværtimod tyder det på det modsatte«.

Jeg er optimist

Mogens Lykketoft, der altså fra september 2015 skal stå i spidsen for FN’s Generalforsamling, mener, at Danmark på det grønne område er en rollemodel for andre lande. Og han er optimist, når det handler om at forandre den økonomiske vækstmodel på verdensplan.

»Selv om problemerne tårner sig op, mener jeg, at det går i den rigtige retning. Tendensen i verdenspolitikken er, at der er opstået en konsensus om, hvad der er de store problemer«.

»Det næste bliver at skabe en fælles forståelse for regulering på globalt plan. Jeg tror på det. På klimaområdet har både USA og EU trods alt forpligtet sig langt mere end på klimatopmødet i København for fem år siden«.

Men hånden på hjertet; er det ikke naivt? I Europa er der stor modstand mod den strategi, du lægger op til, indvandring og højrepopulistiske partier dominerer den offentlige debat, finanskrisen har fjernet fokus fra den grønne dagsorden, markedskræfterne dominerer osv.?

»Det er rigtigt, at når nogle problemer vokser sig store – som flygtningeproblemer, Rusland, finanskrisen osv. – så skubber det den grønne dagsorden i baggrunden, fordi vi politikere desværre ofte kun er i stand til at forholde os til 1-2 problemer ad gangen. Verden bevæger sig ikke lineært fremad mod en idealtilstand. Men der er et vist belæg for at tro, at de erfaringer, man har gjort med finanskrise, markedskræfter, miljøproblemer og klimaforandringer har bragt en international forståelse for nødvendigheden af regulering på vej. Det er ligesom med opbygningen af velfærdsstaten: Først kom den fælles forståelse af problemerne, og senere kom reguleringen«.

Så du drømmer om en velfærdsstat på verdensplan, en grøn velfærdsstat?

»Ja, den er bestemt ikke nogen umulighed. Helt konkret sætter jeg min lid til en håndfast klimaaftale i Paris til december. Får vi det, og det tror jeg, vi gør, så viser det, at beslutningstagerne i denne verden har flyttet sig siden COP15 i København«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bevidstheden om nødvendigheden af hurtige indgreb for regulering af den globale udvikling er større end nogensinde, fordi det trods alt er sivet ind de fleste steder, at vi gambler med kloden, og at kaos er nær, hvis vi ikke gør noget

»Der er ikke nogen facitliste, der siger, at det nok skal gå alt sammen. Jeg siger bare, at bevidstheden om nødvendigheden af hurtige indgreb for regulering af den globale udvikling er større end nogensinde, fordi det trods alt er sivet ind de fleste steder, at vi gambler med kloden, og at kaos er nær, hvis vi ikke gør noget. Nu vil jeg i et års tid prøve kræfter i FN-sammenhæng. Mit mål er at få vedtaget nogle globale målsætninger, som staterne ikke bare verbalt vedkender sig, men som vi også kan forpligte dem på og stille dem til regnskab for«.

Pga. tekniske problemer er det i øjeblikket ikke muligt at kommentere indlæg på politiken.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden