Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Mette Dreyer.

Tegning. Mette Dreyer.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Lad os behandle de ældre som børn

Tænk en dag at komme hjem fra plejehjemmet og dufte af nybagte brunkager frem for håndsprit.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg arbejder som sygehjælper på et plejehjem. Tidligere arbejdede jeg som pædagogmedhjælper i en børnehave. Både i børnehaven og på plejehjemmet er der eget køkken, og begge steder indgår det pædagogiske måltid som en vigtig del af arbejdet.

I børnehaven var frokosten et af dagens højdepunkter. På plejehjemmet spiller måltidet ommuligt en endnu vigtigere rolle. Det er for mange af de ældre, særligt de demensramte, deres eneste højdepunkt på dagen. Men desværre er der langt fra børnehavens sprøde salat og smagfulde frikadeller, når jeg sidder til bords med de ældre.

I børnehaven blev der gjort en stor indsats for at give børnene friske råvarer, afveksling og nye smage. Og så var maden næsten 100 procent økologisk. Børnene havde hver sin køkkenhave, som de plantede kartofler, jordskokker og ærter i. Vi voksne passede en større køkkenhave, der forsynede køkkenet med grønt hen over sommeren.

I haven var der også flere forskellige frugttræer og bærbuske, der alle indgik i madmorens sortiment, og som børnene frit kunne spise af.

På plejehjemmet gøres der ikke nogen indsats for at give de ældre friske råvarer og afvekslende smage

På plejehjemmet derimod gøres der ikke nogen indsats for at give de ældre friske råvarer og afvekslende smage. Og så er maden ikke økologisk. Kokken her er helt tydeligt underlagt et strammere budget, og maden skal hellere være bakteriefri end smagfuld. Maden kommer ofte fra frost eller dåse og er skåret allerede på fabrikken.

Næsten intet mad serveres frisk eller råt. Alt er kogt, syltet og moset til en masse, der giver de forskellige menuer et ensformigt udseende, så man ofte ikke ved, om man sidder og spiser ungarsk gullasch eller hjerter i skysovs.

Jeg er med på, at de ældre og jeg har forskellige opfattelser af, hvad god mad er. Mange af dem kan godt lide det gammeldags køkken med kartofler og brun sovs, hvortil der jo ofte høre kogte eller syltede grøntsager som tilbehør.

Det er altså ikke retterne, der er noget galt med, men råvarerne, de laves af. For madens udtryk og smag bliver straks noget andet, når rødbederne er hjemmesyltede og æblekagen bagt med æbler fra haven. Muligheder, der slet ikke er for kokken på plejehjemmet, men som madmoren i børnehaven havde og udnyttede til stor begejstring for både børn og personale.

Jeg tror ikke, at mange af de ældre går op i økologi, men det gør børnene heller ikke. Det er forældrene, der ønsker, at deres børn skal være sunde, raske og pesticidfrie. Sådan ser vi ikke på de ældre. Og det er også o.k. De har trods alt klaret den igennem et helt liv, når de ankommer til plejehjemmet.

Men hvad så med resten af ideen bag økologi? Hvad med vores grundvand, dyrevelfærden og naturen i områderne, hvor maden produceres? Det er åbenbart ikke de forhold, der er med til at bestemme, om der skal indkøbes økologisk mad på de forskellige offentlige institutioner.

I børnehaven skulle børnene hver dag deltage i madlavningen. De æltede dejen til brødet eller skrællede rødbeder til råkost. Køkkenet var ramme for læringsprocesser, men også et godt socialt rum, hvor de mødtes på tværs af alder og køn. På plejehjemmet må de ældre ikke hjælpe i køkkenet.

Tænk en dag at komme hjem fra plejehjemmet og lugte af nybagte brunkager

Maden her skal nemlig kontrolleres strengt, så ingen unødige bakterier spredes, hvilket er godt, men også ærgerligt. Det afholder personalet fra at udføre nogle aktiviteter, som en stor del af de ældre ville kunne deltage i. De ældre ser derfor først maden, når den serveres på deres tallerken overøst med sovs.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg ville ellers gerne opleve, hvad der skete, hvis en dement kvinde, der har stået i et køkken hele sit liv, fik en gulerod og en skræller i hånden. Og til dem, der ikke selv kan røre i gryden, så er madlavning så meget mere. Du kan hjælpe med at smage til, dufte krydderierne og lytte til de hjemlige lyde fra et køkken.

Forleden snakkede jeg med en af de fastansatte på plejehjemmet. Hun havde været der i mange år og fortalte, at der tidligere havde været en lille ovn på vores afdeling. Den var nu blevet fjernet, fordi reglerne var blevet strammet for fødevaresikkerheden.

Personalet havde ellers haft den tradition, at de ved juletid bagte brunkager til de ældre nede på afdelingen. Det havde medført, at hele afdelingen duftede af jul, så selv de demente var kommet i julestemning. I dag lugter der ens på alle tider af året. Mest af håndsprit.

Når jeg kom hjem fra børnehaven om eftermiddagen, lugtede jeg ofte af hvidløg på fingrene eller af røg fra bålet, vi tilberedte maden over. Tænk en dag at komme hjem fra plejehjemmet og lugte af nybagte brunkager.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden