Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Sagen om Lundes ph.d.-afhandling er dybt alvorlig

Det er godt, at journalister fandt frem til Lunde-sagen, for universiteterne ville aldrig selv have gjort det.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som en af de forskere, der er blevet interviewet til DR i forbindelse med sagen om Esben Lunde Larsens ph.d.-afhandling, er jeg nødt til at erklære mig uenig i fremstillingen i Politikens leder 1. december. Politiken forsøger at bagatellisere sagen og udstille det som blot mediemusik. Det bør man ikke gøre. Og jeg skriver dette efter – og med fuld viden om – den beklagelse, som DR udsendte søndag aften.

At bagatellisere sagen er uheldig i betragtning af dens alvor og den offentlige interesse, sagen har. Tværtimod bør man påskønne, at en årvågen journalist har fået øje på sagen og bragt den frem.

Som ledelsesforholdene på universiteterne er i dag, kan man desværre ikke være sikker på, at universitet af egen drift vil gribe ordentlig fat om den slags ømtålelige sager. Ledelsen fungerer meget lukket, og der savnes en aktiv intern universitetsoffentlighed.

Jeg vil minde om, at Penkowa-sagen aldrig var blevet undersøgt, hvis ikke en dygtig journalist dengang havde sørget for at få sagen rullet op

Jeg vil minde om, at Penkowa-sagen aldrig var blevet undersøgt, hvis ikke en dygtig journalist dengang havde sørget for at få sagen rullet op, så universitetet blev tvunget til at tage den alvorligt. Jeg sad dengang i KU’s praksisudvalg og var med til at behandle en stump af hele sagen. Det var, før den eksploderede offentligt, og jeg erfarede, at det var svært at få gennemført en undersøgelse til bunds. På det tidspunkt. Derfor gik jeg ud af udvalget. Det viste sig, at jeg fik ret. Den stump af hele sagen blev aldrig undersøgt til bunds.

I det foreliggende tilfælde er risikoen for, at der ikke bliver gennemført en ordentlig undersøgelse, jo langt større, fordi det er en minister for universitetsområdet, der skal undersøges. Og hvem er egentlig habil og uafhængig nok til, at man kan stole på undersøgelsen? Og man risikerer sammenblanding med politisk magtkamp.

Skadevirkningerne kan også være langt større i form af normskred, hvis det viser sig, at de fejl, som uomtvisteligt findes i afhandlingen på grund af pres udefra, bliver blåstemplet som tilladelige.

Allerede med det, der foreligger, vil det være et skred, hvis det slås hen som småsjusk eller mediemusik

Hvis jeg skulle bedømme afhandlingen med den viden, jeg har nu, kan jeg med sikkerhed sige, at jeg ikke ville godkende afhandlingen i den foreliggende form. Jeg har ikke hørt nogen med indsigt i sagen sige, at de ville. Jeg ville forlange en undersøgelse af, om der var flere skjulte citater, og så vurdere, hvad der skulle ske.

Jeg har i øvrigt selv ved et par hurtige opslag fundet mere end det, DR-journalisten forelagde mig. Nu er den godkendt, og det vil få stor betydning, hvordan det vurderes. Det kommer til at danne norm i en tid frem over. Allerede med det, der foreligger, vil det være et skred, hvis det slås hen som småsjusk eller mediemusik.

Det burde Politikens lederskribent have i tankerne.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden