Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Tro mig, vi diskriminerer overalt i samfundet

Vil politikerne have etniske minoriteter til at tage del i samfundet, må diskriminationen af dem bekæmpes langt mere seriøst end i dag.

Debatindlæg

Der er længe blevet talt om, hvordan vi integrerer etniske minoriteter i dette land. Det skulle åbenbart være en udfordring. Det siger politikerne i hvert fald, selv om det umiddelbart kun går fremad på næsten alle målelige parametre: Kriminaliteten blandt minoriteter er faldet, flere unge med rødder i udlandet tager en uddannelse, flere melder sig ind i fag- og fritidsforeninger, og flere ’brune debattører’ blander sig i den offentlige debat.

Der er dog ét aspekt af integrationen, som politikerne ikke taler meget om: diskrimination. Og det er lidt underligt. Især fordi vi foregiver at leve i et samfund, som holder ideen om lighed kær. Især fordi vi mener, at lovens gyldighed, herunder retten til ikkediskrimination, skal gælde for enhver. Og der findes ikke det aspekt af hverdagslivet i Danmark, hvor minoriteter ikke bliver diskrimineret.

Tror du ikke på mig? Lad mig give nogle eksempler. Ankestyrelsen lavede tidligere i år en undersøgelse, der viser, at folk med mellemøstligt klingende navne systematisk bliver diskrimineret på boligmarkedet i København.

LÆS DEBATINDLÆG

Det vil sige, at jeg, udelukkende fordi jeg hedder Anas og ikke Anders, skal sende 27 procent flere henvendelser for at få en tilbagemelding, end Anders skal. Boligmarkedet er hårdt. Men det er endnu hårdere, hvis du tilfældigvis er havnet i den mørke ende af navneskalaen. Hvorfor? Diskrimination.

Okay, hvad så hvis jeg som etnisk minoritet gerne vil tage en uddannelse? Der burde ikke være nogle problemer. Think again.

Lad os begynde i folkeskolen. Baseret på data fra ca. 400.000 elever dokumenterede SFI i år, at lærere systematisk giver drenge og etniske minoriteter lavere standpunktskarakterer, end de får til eksamen.

Hvis de virkelig mener, at alle skal have lige muligheder for at få et job, tage en uddannelse, bidrage til samfundet og i det hele taget føle sig hjemme i Danmark, så burde de tage diskrimination meget seriøst

SFI skriver: »For eksempel får elever med indvandrerbaggrund, som scorer et 7-tal ved eksamen, kun et gennemsnit på 6,51 i standpunktskarakter, og drenge, der får 7 til eksamen, bliver i gennemsnit bedømt af læreren til at have et fagligt niveau svarende til standpunktskarakteren 6,61«.

Men folkeskolen er kun toppen af isbjerget. SFI har i en anden rapport tidligere i år dokumenteret, at flere elever med minoritetsbaggrund end majoritetsbaggrund dropper ud af erhvervsuddannelserne. Det siger sig selv, at det er sværere at komme ind på arbejdsmarkedet, hvis ikke man har en uddannelse. Det i sig selv er et problem. Men hvorfor falder så mange fra?

Rockwool Fonden dokumenterede i 2008, at 8 ud af 10 praktikvejledere i større eller mindre omfang oplever, at virksomheder lægger vægt på elevernes etnicitet, når de bliver kontaktet om praktikpladser. Og at 63 procent af praktikvejlederne i høj eller nogen grad prøver at imødekomme virksomhedernes ønsker.

I rapporten ’Praktikpladssituationen for etniske minoriteter’ lavet af Nævnet for Etnisk Ligestilling i 1996 konkluderes det blandt andet, at arbejdsgiverne ikke mener, at de unge med anden etnisk baggrund mangler faglige kvalifikationer eller sprogkundskaber.

LÆS DEBAT

Arbejdsgiverne frygter snarere, at de unge ikke vil passe ind på arbejdspladsen. Praktikpladserne er få. Men de er endnu færre, hvis du hedder Marwan frem for Morten.

Yes, så er vi tilbage til det magiske ord: diskrimination. Et sidste eksempel hvis du stadig er lidt skeptisk. Jobsamtaler.

Ja, selve jobsamtalens form og indhold ændrer sig, alt efter hvilken kulturel baggrund og etnicitet ansøgeren har

Lad os for et øjeblik glemme, at forskning påpeger, at det generelt er sværere for etniske minoriteter at få arbejde.

Iben Jensens undersøgelser af danske virksomheder fra 2011 viser, at ansøgere også bliver diskrimineret, hvis de skulle være så heldige at blive indkaldt til samtale. Ja, selve jobsamtalens form og indhold ændrer sig, alt efter hvilken kulturel baggrund og etnicitet ansøgeren har.

Og denne ændring af jobsamtalerne falder ikke ud til minoriteternes fordel.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tværtimod ender det ofte med, at ansøgeren bliver vurderet på andre parametre – og derved får en anden behandling – end andre ansøgere. Diskrimination.

Jeg kunne blive ved med at give eksempler. Desværre. For folk bliver også diskrimineret på arbejdspladsen, ved henvendelser til kommunen og ikke mindst i offentligheden.

Megen etnisk diskrimination er dokumenteret, men meget mangler endnu at blive det. Problemet er dog ikke den manglende dokumentation, men snarere det manglende politiske fokus.

Hvis politikerne virkelig mener, at etniske minoriteter skal deltage i samfundet.

Hvis de virkelig mener, at alle skal have lige muligheder for at få et job, tage en uddannelse, bidrage til samfundet og i det hele taget føle sig hjemme i Danmark, så burde de tage diskrimination meget seriøst.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce