Mobilmani. Koncertoplevelsen er blevet gidseltaget af små lysende firkanter. Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Mobilmani. Koncertoplevelsen er blevet gidseltaget af små lysende firkanter. Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Studerende: Koncertgæst, pak din smartphone væk

Jeg elsker at gå til koncert, men jeg blev hurtigt mindet om en af grundene til, at det ikke sker så tit.

Debatindlæg

I weekenden var jeg til Spot festival i Aarhus, hvor jeg fik set ikke mindre end 11 koncerter på en dag.

Jeg elsker at gå til koncert, men jeg blev hurtigt mindet om en af grundene til, at det ikke sker så tit. Det er ikke, fordi man står op i flere timer, og jeg derfor får ondt i ryggen efter kort tid, ej heller at jeg næsten altid har svært ved at finde et sted i salen, hvor jeg med mine 160 centimeter har godt udsyn. De ting kan jeg leve med.

Nej, det er de andre koncertgæsters mobilvaner, der trætter mig så meget, at jeg hver gang tager mig selv i at tænke ’hvorfor er jeg overhovedet her?’ og bagefter ’hvorfor er DE overhovedet her?’.

På et tidspunkt kneb jeg øjnene sammen, og der kunne jeg konstatere, at lyset fra skærmene var stærkere end lyset fra scenen.

Hvad end det er for at se yndlingsbandet spille de sange, de kender og elsker, eller for at opdage ny og spændende musik, så begriber jeg ikke, at de hellere vil opleve koncerten gennem en fem tommers lcd-skærm end gennem deres egne øjne. Men det kunne jeg jo sådan set være ligeglad med, hvis ikke de tvang mig til det samme.

En af de koncerter, jeg havde planlagt at se på Spot, foregik i Store Sal i Musikhuset. Jeg sad på en af de bageste rækker, og det kom jeg til at fortryde bittert, efter at koncerten gik i gang, og mindst ti lysende firkanter dukkede op blandt rækkerne foran mig. Og det var bare, hvad jeg hurtigt kunne tælle fra min plads.

På et tidspunkt kneb jeg øjnene sammen, og der kunne jeg konstatere, at lyset fra skærmene var stærkere end lyset fra scenen.

Digitale kompetencer er en vækstmotor

Jeg kunne også konstatere, at folk ikke udelukkende brugte kameraet – der blev også tjekket op på Snapchat, Instagram og Facebook, og flere – både yngre og ældre koncertgængere – var på Spot Festivals egen app for at finde ud af, hvad de skulle se efter denne koncert.

Ikke alene er det irriterende og ødelægger andre gæsters oplevelse, men det er også, i mine øjne, respektløst over for de musikere, der giver alt, hvad de har på scenen for det publikum, der er mødt op.

For jeg er overbevist om, at de også kan se det, når gæsternes ansigter oplyses af det blå skær og deres blikke forsvinder ned mellem hænderne.

Nogle vil nok mene, at jeg er en sur gammel dame, der skal koncentrere mig om at nyde musikken i stedet for at lade mig abstrahere af uopdragne mobilbrugere. Men jeg forstår ikke det behov, mange har for at dokumentere alt, hvad de oplever, i stedet for at være i oplevelsen.

Fortæl mig, hvornår man ser en 35 minutter lang skrattende videooptagelse af en rockkoncert? Er det noget, man sidder og hygger sig med en fredag aften i sofaen? Fint nok, at man gerne vil have et minde om en god koncert med en stor musiker, men så tag ét billede – og pak mobilen væk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden