Forbrugerforvirret. Hvor er alle de varer, der ikke giver mig dårlig samvittighed som politisk forbruger?, spørger Adda Djørup.

Forbrugerforvirret. Hvor er alle de varer, der ikke giver mig dårlig samvittighed som politisk forbruger?, spørger Adda Djørup.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Farvel iPhone. Jeg vil hellere købe katten i sækken end en sæk lort

Hvor er de forbrugsvarer, som ikke er produceret på direkte usle vilkår?

Debatindlæg

Det mystificerer mig: alt det, man kan finde til salg i denne verden: fra pulverbudding til but-plugs. Fra MRSA-marineret svinekød til bredspektret penicillin. Fra dåselatter til ørepropper. Og på Den Blå Avis kan man få en boaslange.

Jeg citerer: »Har været helt tam fra vi fik den som unge. Men har ikke haft den ude i ca et halvt år så den er begyndt at tro det er foddertid når man tager den ud (...). Den spiser fuldvoksne rotter som vi selv har avlet. pris forhandles. Der er termostat varmepære stor exo skål og har masser af frosne rotter«.

Mere mystificerende er den enorme mængde varer, jeg er mere end villig til at betale for, men bare ikke kan opstøve. Måske naivt, men jeg har længe levet i den tro, at markedet altid har luret efterspørgslen længe før forbrugeren, og at behov mere er noget, der skabes, end noget, der findes. Ikke helt, åbenbart.

Det er ellers slet ikke sært, det jeg vil have. Det er ikke kaffebønner dyrket af den sidste mohikaner iført tigerdragt og ristet over gløderne af brændt lakridsrod. Det er ikke flyvende skateboards eller dirty talking støvsugere. Ikke boaslanger. Slet ikke frosne rotter.

LÆS MERE

Næ. Jeg vil gerne købe præcis den samme slags varer, som jeg plejer at købe, bare ’med-uden’. For at få dem ’med-uden’ vil jeg også gerne betale en højere pris.

Varer ’med-uden’? Hvad mener jeg? Jeg mener varer, der er produceret uden at involvere børnearbejde, grov udnyttelse af ansatte, forurening af miljø og menneskekrop, ’legal skatteunddragelse’, ekstrem profit til de få, absurd høje lederlønninger – og mig, naturligvis, som den forbruger, der er grundlaget for, at alle disse fænomener findes.

Jeg kan ikke se andet, end at den vare må appellere til idealister såvel som pragmatikere fra alle forbrugerstuer: blå, grøn, lilla og rød.

Et nyt lingeri, der både hæver barmen og mindsker den sociale ulighed? Det er lidt lettere at ranke ryggen og skyde brystet frem i sådan en sag

Men det mest mystiske: at ambitiøse storkøbmænd, storproducenter og storspekulanter ikke for længst har fundet ud af at sætte denne ’med- uden-merværdi’ i seriøst spil og system, og sparket salget af sted med hjælp fra den reklamebranche, der længe har været vildt dygtig. Allerede i 1931 fik den omskabt en gammel kristen helgen til en svært overvægtig, debil, bassyngende julemand. Ho ho ho. Den kan sælge sand i Sahara.

Det skulle ikke undre mig, om den også kan sælge frosne rotter. Hvor svært kan det så være at sælge varer ’med- uden’? Hvad kan være problemet? Problemet er, at varen ikke eksisterer.

Bevares. Man kan både få øko og fairtrade til aftensmad. Men hvor er alt det andet ’med- uden’? It-udstyr, glaskugler, fiskekonserves, grydesvampe, T-shirts, guldringe, papirvarer, campinggrej, potter og pander, søm og skruer? Hvor er den der ’med- uden’ fastfoodkæde? Hvor er med ’med- uden’ Tigerbutikkerne? Hvor er storcentrene og netsiderne, der gør det hele let at finde? Der hvor varerne ikke er helt så dyre, fordi der naturligvis er tænkt i storindkøb og storproduktion?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis mine drømmes storcenter eksisterede, kunne jeg godt blive shopaholic. Jeg elsker ting, så det er flovt. I mit tilfælde jo lidt af en ulykkelig kærlighedsaffære. At vide at jeg med mit nye lingeri potentielt har medvirket til at lade en syerske dø af lungebetændelse i en kælder i Bangladesh, mens hendes øverste chef, storaktionæren, højst risikerer en champagneprop i øjet på Hotel The Filthy Rich på Cayman Islands. Nej. Det kilder ikke på den rigtige måde. Men et nyt lingeri, der både hæver barmen og mindsker den sociale ulighed? Det er lidt lettere at ranke ryggen og skyde brystet frem i sådan en sag.

Træerne vokser ikke ind i himlen, men lidt højere kan de vel nok blive. Til dem, der måske alligevel i fremtiden sætter mit forbrug ind i et bedre og mere effektivt system, vil jeg sige: Godspeed! Vi ses i jeres butik! Jeg tager alle mine penge og alle mine venner med! Vi glæder os! Hav en god dag!

Mens jeg venter på, at erhvervslivet får øje på mig og de penge, der brænder i min lomme, må jeg prøve selv at omsætte dem i overensstemmelse med pragmatik og idealisme.

Til en start vil jeg udfase mig som iPhonebruger og prøve en telefon ved navn Fairphone. Jeg ved ikke, hvor godt den virker. Jeg vil hellere købe katten i sækken end en sæk lort.

Derpå vil jeg investere i et afskedsgratiale til Apple som tak for de 3 kroner, firmaet har betalt i skat på et kontinent, hvor en massiv flygtningekrise udspiller sig, sundhedssystemerne er ved at bryde sammen og den bitre fattigdom på fremmarch. En stor, flot pose frosne rotter skal de have. Selv tak.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce