Tegning: Jørn Villumsen

Tegning: Jørn Villumsen

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Jeg var måske endt i Syrien, hvis jeg havde gjort mig selv til offer

Når unge med anden etnisk baggrund spiller offerkortet, må man give dem modspil.

Debatindlæg

Jeg er født og opvokset i 80’erne på Nørrebro, der dengang var alt andet end trendy, og hvor der ikke var en ærlig café, men derimod adskillige brune værtshuse, hvor man kunne få en guldøl og et par på snotten.

Min kurdiske far var som så mange andre indvandrere ufaglært og havde svært ved det danske sprog, så min familie hørte bestemt til langt nede på den sociale rangstige. Det samme gjorde de af mine jævnaldrende klassekammerater, hvis forældre var kommet til Danmark som gæstearbejdere. De kom som regel fra Tyrkiet, Marokko eller Pakistan. Mens vi var små, fyldte vores blandede etniske baggrund ikke noget særligt, men når man begynder at blive teenager, er man mere søgende. Er jeg dansk? Er jeg muslim? Er jeg kurder? Er jeg tyrker? Er jeg en del af samfundet? Eller er jeg imod samfundet?

At danskere ikke kan lide muslimer, er nok den mest trættende kliché, der konstant bliver hevet op af hatten, og som især bliver brugt af intolerante imamer, der om nogen elsker offerrollen

Den form for identitetskrise er helt normal. Det, der bekymrer mig, er den offerrolle, som også eksisterede, da jeg var yngre, men som jeg oplever er eskaleret voldsomt, når jeg i dag taler med børn og unge med anden etnisk baggrund. Og jeg mener, at det er her, vi finder en af de største årsager til radikalisering blandt unge med rødder i Mellemøsten. Der en klar tendens til at spille offerkortet – at ’politiet er racistisk’, ’jeg kan ikke få job, fordi jeg hedder noget andet’, osv.

Og det værste er jo, at disse udsagn tit bakkes op af politikere, pædagoger, lærere, kunstnere og folk i den kreative klasse. Jeg er ikke i tvivl om, at disse forstående folk mener det af et godt hjerte. Men hvis de ikke giver de unge et ordentligt modspil til denne falske præmis, gør det faktisk mere skade end gavn. Jeg har selv haft perioder i mit liv, hvor jeg har haft disse opfattelser. Set mig selv som et offer, at jeg var udenfor, og desværre kan man hurtigt gå rundt med sine venner og bekræfte hinanden i det.

Jo længere tid det varer ved, jo mere fjerner man sig fra samfundet, og i yderste konsekvens ender man som flere af mine tidligere barndomsvenner i radikaliserede miljøer eller i kriminalitet. Ofte er der i øvrigt et stort overlap mellem de to ting.

Dengang jeg selv havde et sort/hvidt verdensbillede og var enormt søgende, havde jeg i den grad brug for, at nogen konfronterede mig og mine venner med de udsagn om det danske samfund, som vi – med vores arbejderklasse- og andre etniske baggrunde – opfattede som absolutte sandheder. Og som jeg oplever er nøjagtig de samme travere, som de yngre generationer i dag kommer med.

Lad os her prøve at se nærmere på nogle af de mest brugte klicheer, når unge med anden etnisk baggrund spiller offerkortet:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

  • Politiet er racistisk. Der er sikkert dårlige politifolk i Danmark, men vi har vel herhjemme et politi, som er langt bedre end politi i noget andet land i verden, især når det kommer til forståelse og dialog. Man er derfor nødt til at konfrontere de unge med, at det ikke passer, at politiet er racistisk, men at der faktisk er flere unge med minoritetsbaggrund, der taler grimt til politiet, end omvendt.
  • Jeg kan ikke få et job på grund af mit navn. Når det handler om job, er det sikkert rigtigt, at der er ansøgere, der bliver sorteret fra på grund af deres navn. Men jeg vil vove den påstand, at de fleste arbejdsgivere med forstanden i behold stadig vælger den bedst egnede, uanset om han hedder Hans eller Hassan. Generelt er der jo også mange etnisk danskere, der har svært ved at få et arbejde. Og når nu vi taler om arbejdsmarkedet, så er det vist yderst sjældent, man ser en hvid dansker, der er ansat i en af de mange etniske forretninger og spisesteder, der ligger rundt omkring i landet.
  • Danskere kan ikke lide muslimer. At danskere ikke kan lide muslimer, er nok den mest trættende kliché, der konstant bliver hevet op af hatten, og som især bliver brugt af intolerante imamer, der om nogen elsker offerrollen. Er man som dansker f.eks. imod niqab i skoleklasser, fætter-kusine-ægteskaber eller stening, bliver det straks tolket ind i en antimuslimsk kontekst. Men hvorfor? Det er jo konkrete emner, der er i spil, og ikke muslimer generelt. Ligesom det ikke er et angreb på kristne, hvis man påpeger, at der er danskere, der drikker for meget, eller at vi er dårlige til at besøge de ældre på vores plejehjem.
  • Jeg kan ikke komme ind på diskotekerne. Det er ingen tvivl om, at der findes enkelte diskoteker, hvor der foregår diskrimination. Det er uacceptabelt, og det kan man ikke slå hårdt nok ned på. Men af og til undrer jeg mig over, hvor meget debatten fylder, set i lyset af at den altid handler om mænd med anden etnisk baggrund, der bliver afvist i døren, og aldrig om kvinder. Og enhver, der går rundt i nattelivet i vores byer, kan bekræfte, hvor skæv fordelingen er mellem mænd og kvinder med minoritetsbaggrund. Her er der virkelig en forskel på, hvad piger og drenge må, som er helt uacceptabelt i 2016.

LÆS LEDEREN

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vores bedste våben mod radikalisering er hele tiden at udfordre offerrollen. Den er hverken sund for den enkelte eller for resten af samfundet. Man må hele tiden møde dem, der trækker offerkortet, med modspørgsmål – frem for at give dem ret. Fortælle dem, at Danmark er et fantastisk land med masser af muligheder, og at det er heldigt for dem, at deres forældre i sin tid valgte at bosætte sig her.

Vi skal ikke være bange for at være stolte af vores samfund. Det er langtfra perfekt, men dog meget bedre end samfund andre steder i verden. Lad os huske de kommende generationer på det og blive ved med at udfordre dem på stereotype vrangforestillinger og halve sandheder.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden