Jeg er født og opvokset i 80’erne på Nørrebro, der dengang var alt andet end trendy, og hvor der ikke var en ærlig café, men derimod adskillige brune værtshuse, hvor man kunne få en guldøl og et par på snotten.
Min kurdiske far var som så mange andre indvandrere ufaglært og havde svært ved det danske sprog, så min familie hørte bestemt til langt nede på den sociale rangstige. Det samme gjorde de af mine jævnaldrende klassekammerater, hvis forældre var kommet til Danmark som gæstearbejdere. De kom som regel fra Tyrkiet, Marokko eller Pakistan. Mens vi var små, fyldte vores blandede etniske baggrund ikke noget særligt, men når man begynder at blive teenager, er man mere søgende. Er jeg dansk? Er jeg muslim? Er jeg kurder? Er jeg tyrker? Er jeg en del af samfundet? Eller er jeg imod samfundet?
