Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Universiteters auditions finder ikke den næste Einstein

Universiteter vurderer menneskelige egenskaber på et meget spinkelt grundlag, når de udvider kvote 2-optaget.

Debatindlæg

Lige om lidt er der igen en masse unge mennesker med hjertet oppe i halsen, snotten langt ind i skærmen eller hovedet dybt begravet i postkassen, når der atter gives svar om optagelse på landets videregående uddannelser.

Igen i år har et rekordhøjt antal søgt ind på en videregående uddannelse, igen i år har ansøgerne lyttet til regeringens ønske om at ’vælge både med hjernen og hjertet’, hvilket betyder, at de overhovedet ikke skal vælge med hjertet, men søge ind på et studie med gode jobmuligheder. Igen i år forventer man, at gennemsnittene bliver rekordhøje.

Men noget er anderledes. Og det er kvote 2-optaget. Syddansk Universitet har længe haft 50 procent kvote 2-optag på medicinstudiet. Aarhus Universitet har i år ændret strukturen fra at optage omkring 10 procent af ansøgerne på kvote 2 – hvor kvote 2 var karaktergennemsnit i en række for medicinstudiet relevante fag – til at man i år optager det dobbelte på kvote 2 på samme måde som i Odense.

Empati og robusthed er vanskeligt definerbare begreber med forskellige nuancer, der umuligt lader sig vurdere på en lille times tid

Her vil ansøgere først blive mødt med en videnstest, dernæst en samtale og opgaver, hvor man vil blive vurderet på menneskelige egenskaber som samarbejdsevne, kommunikative færdigheder og evnen til at udvise empati.

Utilfredsheden med de tårnhøje adgangskrav har eksisteret længe og bredt sig som ringe i vandet, der efterhånden har nået de fleste uddannelsesinstitutioner. De bærende argumenter er, at et gennemsnit i gymnasiet ikke nødvendigvis fortæller noget om, hvorvidt man bliver en god læge eller psykolog.

Både fordi man 1) kan have udviklet sig som menneske siden gymnasietiden, 2) fordi flere spekulerer i at vælge studieretninger, der lettere skulle give et højt snit, men er mindre relevant for ens fremtidige studie, og 3) fordi gennemsnittet siger for lidt om, hvorvidt man bliver dygtig i sin kommende jobfunktion. Alle sammen valide argumenter, der sagtens kan forsvares.

Men er et øget kvote 2-optag et bedre alternativ? Jeg mener, at man bør forholde sig med en vis skepsis til denne tendens.

Mig bekendt er man ikke utilfreds med de evner, man tester ansøgerne for blandt de nuværende læger, psykologer eller i erhvervslivet, selv om de fleste er optaget på baggrund af karakterer.

Det er gymnasiernes fornemmeste opgave at forberede de studerende på at tage en videregående uddannelse. Det er her, de unge formes, her de har deres faglige og sociale omgang forud for universitetet, og her man har indgående kendskab til de kommende universitetsstuderende.

Man må med andre ord forvente, at lærere og vejledere på ungdomsuddannelserne ved noget om kompetencerne hos den enkelte elev og forstår at vurdere dem. Sandsynligvis noget bedre end et mindre rekrutteringshold på kvote 2 kan, baseret på en videnstest og en times samtale.

Mig bekendt er man ikke utilfreds med de evner, man tester ansøgerne for blandt de nuværende læger, psykologer eller i erhvervslivet

Man kan mene meget om at sætte tal på præstationer – hvilket de i øvrigt også gør til de nye kvote 2-prøver – men personligt vil jeg hellere vurderes for en præstation over en kontinuerlig periode og på et solidt grundlag end den her form for audition, hvor panelet skal vurdere menneskelige egenskaber på et meget spinkelt grundlag.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg kender afviste ansøgere, der synes, det var hårdt at være blevet fravalgt på grund af manglende empatiske evner, evnen til at samarbejde eller manglende robusthed efter en enkelt omgang interview og rollespil. Og det med god grund.

Empati og robusthed er vanskeligt definerbare begreber med forskellige nuancer, der umuligt lader sig vurdere på en lille times tid. Dermed ikke sagt at optagelsesproceduren eller udvælgelsen ikke kan optimeres. Min pointe er, at kvote 2-optaget rummer en række problemer.

Jeg tvivler på, at også denne optagelsesform havde banet vej for Einstein og Newton, som ofte trækkes frem som typer, der ikke var kommet ind på kvote 1. Det er svært at sige noget om, hvor mange der ideelt set bør optages på kvote 2. Måske har man med 20 procent fundet det rette antal, måske ikke.

Muligheden for at blive optaget på drømmeuddannelsen skal være der for andre end superstudenterne. Muligheden skal være der for de dedikerede, som ikke sad forrest, men man skal være varsom med at sætte menneskelige egenskaber, som vanskeligt lader sig måle, over faglighed og evnen til at præstere over en længere periode.

Det er problematisk, hvis den faglige præstation honoreres mindre med det årligt fremskridende kvote 2-optag i sin nye form.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

Forsiden

Annonce