Noget tyder på, at Aylan Kurdis tragiske skæbne, der vakte chok og forargelse sidste sommer, stort set ikke har ændret på noget. Heri ligger der en tragisk – men brutal – kritik af vores kollektive medmenneskelighed, hvis den slags ellers stadig eksisterer.
Billederne af den druknede dreng på stranden og de sociale mediers magt, der udnyttes effektivt af berømtheder, har vist sig virkningsløst i forhold til at mobilisere støtte, der gavner dem, som er dårligt stillede. Siden Aylans død for seks måneder siden har utallige uskyldige – mænd, kvinder og børn – mistet livet, selv om deres død kunne være undgået.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
