Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Vi skal ikke acceptere, at hvide ikke vil gå i klasse med brune

Hvorfor accepterer Langkær Gymnasium dog præmissen om, at man ikke kan tiltrække ’hvide’ elever, hvis der går mange ’brune’ på skolen?

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På Langkær Gymnasium og HF i Århus går der omkring 100 pct. danske elever – det er min vurdering. Alligevel har gymnasiet nu valgt at dele deres 1.g elever op efter etnicitet. Dette for at kunne tiltrække flere ’hvide’ danske elever. Men hvorfor accepterer rektoren og skolens ledelse en præmis om, at de ikke kan tiltrække ’hvide’ danske elever, hvis der går mange ’brune’ danskere på skolen?

Er det kun et etnicitetsproblem, de har på Langkær Gymnasium, eller det faktisk i højere grad et socioøkonomisk problem?

Jeg vil kunne følge rektoren, hvis argumentet alene gik på, at der skulle ske en spredning af elever fra det, vi i gymnasieskolen kalder ’gymnasiefremmede hjem’.

JURASTUDERENDE

Netop fordi de elever kan have brug for at spejle sig i elever fra andre sociale lag. Men er det kun et etnicitetsproblem, de har på Langkær Gymnasium, eller det faktisk i højere grad et socioøkonomisk problem?

Men at italesætte det som et etnicitetsproblem er med til at bevare opdelingen mellem danskere efter farve, religion og efter, hvor langt vi kan føre vores aner tilbage i Danmark, og det finder jeg problematisk.

Det er med til at videreføre en diskurs, som alt for mange politikere er bannerfører for – nemlig ’dem og os’. En sådan diskurs hører ikke hjemme i gymnasieskolen.

Problemet er, at opdelingen i etnicitet vedholder en tese om, at brune danskere er problematiske at gå i skole med. Men den historiefortælling skal skolens rektor og ledelse vel ikke bekræfte de ’hvide’ danskere i – eller fortælle gymnasiets helt sikkert søde og arbejdsomme elever, at de er.

Og i så fald er det her, problemet er: at de hvide unge ikke ønsker at gå samme sted som de brune, selvom begge grupper er født og opvokset i Danmark og vel må forventes at have nogenlunde samme mål og drømme for uddannelse og arbejde.

Jeg er overbevist om, at hverken rektor eller ledelsen på Langkær gymnasium har intentioner, der er racistiske eller skulle minde om apartheid, som debatten på sociale medier i for høj grad har handlet om.

Langkær Gymnasium har i mange år gået forrest med et prisværdigt arbejde for at sikre, at unge danskere med forskellige social baggrund har fået gode studentereksamener.

Men gymnasiet skal manøvrere i et vanskeligt felt. På den ene side synes de, at de skal tiltrække ’hvide’ danskere, og på den anden side skal de have et elevtal, der betyder, at skolen økonomisk kan klare sig.

Det skal i hvert fald ikke gøres til et problem, at unge danskere, der tilfældigvis er lidt brunere i huden, vælger at gå i gymnasium

ELLEN THRANE NØRBY

Men det problem skal ikke gøres til et etnicitetsproblem, hvor skolen opdeler sine elever. Og det skal i hvert fald ikke gøres til et problem, at unge danskere, der tilfældigvis er lidt brunere i huden, vælger at gå i gymnasium – især et gymnasium, som tilfældigvis ligger i det distrikt, som de bor i.

Jeg tror på kulturel udveksling og på, at de forskellige sociale lag skal møde hinanden gennem børnehaver, skoler og gymnasier. Men først og fremmest burde vi som samfund stoppe med den opdeling af danskere i farver, religioner, og hvem der kan føre anerne længst tilbage – og lad os anerkende, at danskere ser forskellige ud, har forskellige navne, religioner og traditioner.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden