Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Mette Dreyer (arkiv)

Tegning: Mette Dreyer (arkiv)

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Jeg er gymnasielærer, og jeg hader at give mine elever karakterer

Hvordan er vi nået dertil, at nogle elever ikke kan modtage en lav karakter, uden at de tror, at de har fejlet som mennesker, og at deres fremtid er ødelagt?

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg er gymnasielærer, og jeg hader at give karakterer.

Mange tror måske, at vi, som tandlægerne, nyder at pine de unge mennesker, at bore i deres videns enorme huller og udstille dem til spot og spe, for herefter at rydde hele mundhulen inklusive tunge og erstatte hele herligheden med en kopi af vores eget tale- og tankesæt.

Intet kunne være længere fra sandheden. Der findes ikke moderne gymnasielærere, der praktiserer på den måde.

Gymnasierne er godt i gang igen efter sommerferien; ind ad dørene kom 2000-generationen, som er en krisegeneration.

I vores egen frygt for fremtiden har vi skabt lige præcis den ungdom, vi gerne ville have, men de er ikke lykkelige, og de har mistet lysten til at lære

De var børn, da den økonomiske krise var på sit højeste, og det har bundfældet sig i dem, ikke mindst gennem et folkeskolesystem, der som altid har skullet løse alle landets problemer. For en del børn af millenniet har effekten desværre været, at de har mistet lysten til at lære, men de bøjer gerne hovedet og gør, hvad de skal, i kampen om den gode karakter.

De unge mennesker lever i en syg blanding mellem konkurrencestaten og det senmoderne samfund. Det er lige præcis denne giftige cocktail, der ødelægger lærings- og livsgnisten hos studenterne, der ellers burde have bevæget sig nysgerrigt videre i uddannelsessystemet.

Det er et helt vanvittigt postulat, at de unge skal stræbe og uddanne sig, fordi kineserne kommer, og det er ganske enkelt uværdigt for et land som Danmark at motivere til læring gennem frygt.

I min hverdag taler jeg med mange unge mennesker, som er angste for fremtiden. Det er de grundlæggende, fordi de ikke brænder for noget, der er ikke noget, de virkelig gerne vil her i livet; og de tror, at hvis de vælger en bestemt vej i livet, så har de samtidig valgt alt andet fra og dermed afskåret sig selv fra en række mulige selvrealiseringer.

Derfor bliver målet for dem alene at fokusere på 12-tallet, men det er et mål uden indhold, for det er ikke læringen eller den faglige nysgerrighed, der er vigtig for dem, det er alene bekræftelsen af den tynde hinde af identitet, de har smurt ud over de sociale medier, de søger gennem den gode karakter.

Det er en underliggende præmis i det senmoderne samfund, at vi tror, at vi skaber os selv, at alle døre står åbne til fremtiden, at man gennem viljen til at realisere sig selv kan skabe lige den identitet, man gerne vil have, og det liv, man gerne vil leve – men det er en løgn.

Den løgn er så grundfæstet i nogle elever, at de ikke kan modtage en lavere karakter, uden at de tror, at de har fejlet som mennesker, at deres fremtid er ødelagt. Det går dem som en pige i 1. g, jeg gav en danskopgave tilbage med karakteren 7, hvorved hun brød grædende sammen med ordene: Nu bliver jeg aldrig læge.

Hvis man med et trylleslag fra Dumbledore (i skikkelse af Ellen Trane Nørby) kunne gøre alle elever dobbelt så dygtige, ville eleverne stadig få samme karakterer. Sådan er systemet opbygget, det er kun de bedste 10 procent, der skal have 12, og gennemsnittet skal ligge på 7.

Det er et system, der fokuserer på niveaudeling af eleverne, ikke på elevernes evne og vilje til at lære, og det står i skarp kontrast til curlingforældrenes drøm om, at deres små poder kan blive til lige, hvad de vil i Disneyland.

Det er ikke mange forældre, der fortæller lille Hans, at han nok ikke skal regne med at blive fodboldspiller eller astronaut; og selv om jeg hader Thomas Blachman for at gøre det på nationalt tv, er det jo rigtigt, når han fortæller visse unge mennesker, at de ikke kan synge.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I gymnasiet bliver mange af fremtidens døre lukket for eleverne, og det er en ny erkendelse for dem, der kræver, at de forholder sig til fremtiden på en måde, de ikke er vant til, og som går stik imod den senmoderne unges opfattelse af sig selv.

Det enorme pres for at præstere optimalt har stresset de unge mennesker som aldrig før, aldrig har så mange ellers dygtige elever haft brug for skolepsykologer og studievejledere. I vores egen frygt for fremtiden har vi skabt lige præcis den ungdom, vi gerne ville have, men de er ikke lykkelige, og de har mistet lysten til at lære.

Det er afgørende, at der sker en adskillelse af karaktererne brugt til fordeling af eleverne på de videregående uddannelser, og karaktererne brugt i læringsøjemed. Som det er nu, vil eleverne helst kun udtale sig i timerne, hvis de er sikre på, at det er rigtigt, det de siger, hvilket er yderst hæmmende for den ydmyge og delikate dialog, der har været grundlaget for al læring siden Sokrates.

Løsningen ligger ligefor. Karakterer givet af lærerne i løbet af læringstiden (de såkaldte årskarakterer) skal ikke tælle med i det karaktergennemsnit, som eleverne søger videre med. Karakterer givet af lærerne i forbindelse med undervisning bør kun være vejledende for eleverne i forhold til deres præstation; det vil give en mere åben kommunikation lærere og elever imellem.

Det vigtigste, ethvert menneske skal have med sig fra skolen, er lysten til at lære, og det er lige præcis den, vi skal give tilbage til de unge.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden